Flerpartisystem: Forskelle mellem versioner

Partisystemet har stor betydning for den måde for den førte politik. Imidlertid er det ikke kun partisystemet, som har en betydning. Det har kravet om positiv eller negativ [[parlamentarisme]] også. Positiv parlamentarisme er kravet om, at der skal være et flertal i parlamentet bag en given regering<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=99219 Constitutional Design and Government Formation: The Expected Consequences of Negative Parliamentarism -– tidsskrift.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Det modsatte gør sig gældende i forbindelse med negativ parlamentarisme, som foreskriver, at der ikke må være et ''flertal'' mod en regering<ref>Se forrige fodnote.</ref>. Det betyder, at når konsekvensen af partisystemet skal forstås, så er det vigtigt at tage det parlamentariske system i betragtning.

I Danmark findes der er et flerpartisystem med negativ parlamentarisme. Det betyder, at dansk politik typisk er præget af svage regeringer med ustabile flertal bag sig. Denne type regeringer betegnes mindretals- eller koalitionsregeringer. Lande som England og USA vil typisk have regeringer, der er baseret på et flertal<ref>Om USA kan dette kun antages idet regeringen er baseret på en udnævnelse af præsidenten. Hvis de havde parlamentarisme og ikke [[præsidentialisme]], ville de have en flertalsregering idet deres system fremhæver få partier -– typisk to.</ref><ref>Se tabel et.</ref>. Regeringspartiet behøver med andre ord ikke søge nogen koalition.