Versionen fra 6. jul. 2012, 10:12 redigér EmausBot (diskussion \| bidrag) Botter 181.033 edits m r2.7.2+) (Robot ændrer sr:Федерати ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. okt. 2012, 23:13 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 2: '''Foederatus''' ([[Pluralis\|flertal]]: ''foederati''; også ''fœderatus'') er en [[Latinske ord og vendinger\|latinsk]] betegnelse hvis definition ændrede betydning fra tidligt i den [[romerske republik]] til slutningen af det [[vestromerske rige]]. Ordet "foederatus" har dannet roden i ordet "[[føderalisme]]", og "føderation" som oprindeligt indikerede en bindende traktat af gensidig assistance mellem Rom og et andet folk på fast basis. == Foedera == ;På republikkens tid I den tidlige historie var ''foederatus'' et stammefolk der havde sluttet [[traktat]] (''foedus'') med Rom. Det omfattede ikke [[Antikkens kolonier\|romerske ~~koloni~~kolonier]]er, og den pågældende stamme fik heller ikke tildelt romersk [[statsborgerskab]] (''civitas''). ''foederati'' var dertil forpligtet til militær bistand, og til at stille op med et kontingent af soldater til egentlige hærtogter . I denne tid, århundrederne før vor tidsregning, foregik Roms magtkampe mestendels på den italiske halvø, og de fødererede stammer tilhørte det man i dag kalder [[italikere]]. [[Latium\|Latini-stammerne]] udgjorde kernen i dette politiske system, de resterende var ''foederati'', mindre formelt kaldet ''socii''. Under den romerske republik førte misforholdet mellem disse traktatforpligtelser uden tilsvarende fordele som romerske borgere havde, til [[forbundsfællekrigen]] mellem romerne, og nogle få af de allierede, og de misfornøjede ''socii''. En [[lov (jura)\|lov]] fra [[90 f.Kr.]] (''Lex Julia'') gav romersk borgerskab til føderate stater som accepterede kravene. Ikke alle byer (f.eks. [[Herakleia (Basilikata)\|Herakleia]] og [[Napoli]]) var beredte til at blive absorberet i den romerske ''[[res publica]]''. Andre foederati lå udenfor [[Italien]]: [[Gades]] i [[Hispania]] og [[Marseille\|Massilia]] i [[Gallia Narbonensis]]. ;På imperiets tid Senere blev det politiske redskab ''foederati'' benyttet som en form for subsidiering af [[barbar]]iske stammer -– som inkluderede [[attacotti]], [[frankerne]], [[vandaler]]ne, [[alanerne]] og, mest kendt, [[Visigoter\|vestgoterne]]. De omsiggribende militære engagementer i det 4.-5. århundrede tvang nærmest romerne til at stole mere på foederati, selvom en sådan formulering ikke kan eftervises i de skriftlige kilder. Inden det 5. århundrede blev Romerriget delt. Det [[vestromerske rige]] mistede sit vigtigste indkomme til frankerne, og det '''kan''' eftervises at den vestromerske militære styrke næsten udelukkende blev baseret på foederati-enheder, endog inklusiv frankerne! Frankerne blev foederati i [[358]] da [[Julian den Frafaldne]] lod dem beholde områderne i det nordlige [[Gallien]] som var blevet affolket i løbet af det foregående århundrede. Romerske soldater beskyttede stadig [[Rhinen]] og havde store arméer 160 km syd og vest for Rhinen. Frankiske bosættelser blev etableret i området nord og øst for romerne og hjalp romerne med forsvaret. Da forsvaret ved grænsen til Rhinen brød sammen i vinteren [[406]] og [[407]] og både romere og frankere blev besejret af [[vandaler]] og [[alanerne\|alaner]] var det samtidig slut på den romerske tilstedeværelse ved Rhinen. Linje 17: På dette tidspunkt var en af de vigtigste senromerske generaler en vandal ved navn [[Stilicho]]; hans forældre var også ''foederati''. I [[451]] blev [[Attila\|hunnerkongen Attila]], besejret af en romersk hær udelukkende baseret på ''foederati'' (som inkluderede vestgoterne og alanerne). Attilas hær bestod i øvrigt også af alaner, vandaler og goter -– udover hunner. Kort efter gav ''foederati'' selv nådestødet til det døende Romerrige, da deres kommandant [[Odoaker]] i [[476]] afsatte den sidste vestromerske kejser [[Romulus Augustulus]]. ;Sociologiske overvejelser I begyndelsen bestod den romerske betaling af penge eller mad. De romerske skatteindtægter blev udhulet i løbet af det 4. og 5. århundrede, og den økonomiske byrde blev tillagt lokale godsejere. Store lokale godsejere som levede i fjerne grænseprovinser i omfattende og stort set selvforsynende villaer, blev således yderligere svækket i deres loyalitet – som allerede var anstrengt på grund af andre konflikter -– til centralmagten, og i denne tid begyndte romerriget også at smuldre i mindre og mindre territorier. == Noter == {{Reflist}} == Litteratur == *{{Citation\|last = Wolfram\|first = Herwig\|year = 2001\|title = Die Goten . Von den Anfängen bis zur Mitte des sechsten Jahrhunderts .\|publication-place = München\|publisher = C.H.Beck}}

Foederatus: Forskelle mellem versioner