Folkebog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 7:
I [[Danmark]] begyndte det med, at en stor del af middelalderens sparsomme forråd af dansk underholdende læsning udgaves af [[Gotfred af Ghemen]]: ''Kejser Karl Magnus' Krønike'' ([[1501]]), ''Flores og Blanzeflor'' ([[1509]]), ''Lucidarius'' ([[1510]]), ''Jesu Barndoms Historie'' ([[1508]]), der alle (og især den første) opnåede folkets yndest. De fulgtes af novellen om Griseldis ([[1528]]) og af ''Dværgekongen Laurin'' ([[1689]]).
 
Marie Grubbe må - ifølge forfatteren J. P. Jacobsen - have læst om Griseldis.
 
Men en endnu større rolle kom oversættelsen af de ældre fremmede litteraturværker til at spille i den følgende del af det [[16. århundrede]]. [[Christiern Pedersen]] gik i spidsen med ''Olger Danskes Krønike'' ([[1534]]), oversat efter en [[Frankrig|fransk]] [[roman]] og opfattet som et danmarkshistorisk skrift. Den øvrige romantiske litteratur fra [[Frankrig]] og [[Italien]] nåede Danmark med [[Tyskland|tysk]] som mellemled: ''Kejser Octavianus'' ([[1597]]), ''Vigolejs med Guldhjulet'' ([[17. århundrede]]) og ''Tristan og Isolde'' ([[1592]]), samt de mere eventyragtige: ''Persenober'' ([[1560]]) og ''Melusina'' ([[1613]]).
Linje 34:
 
== Kilder ==
*Henrik Horstbøll, ''Menig Mands Medie - Det folkelige bogtryk i Danmark 1500-1840'', Museum Tusculanums Forlag, 1999. ISBN 87-7289-530-6.
 
{{Salmonsens}}