Versionen fra 17. aug. 2012, 03:38 redigér MerlIwBot (diskussion \| bidrag) 106.651 edits m Robot tilføjer bn:ফরমালিন ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. okt. 2012, 23:17 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 14: \| [[Molvægt]] \|\| 30,02598 g/mol \|----- \| [[Massefylde]]: \|\| 1,13 g/cm<sup>3</sup> (-20  °C) \|----- \| [[Smeltepunkt]]: \|\| -116,9  °C (101,325 kPa) \|----- \| [[Kogepunkt]]: \|\| -19  °C (101,325 kPa) \|----- ! colspan="2" bgcolor="#FFDEAD" \| Identitetsnummer Linje 28: == Fremstilling == Industrielt fremstilles formaldehyd ud fra [[metanol]] ved hjælp af en [[Katalysator (kemi)\|katalysator]]. Ved temperaturer omkring 400  °C kan man over et katalysatormateriale blandet af et jernoxid og [[molybdæn]] få metanolen til at oxidere til formaldehyd og vanddamp, mens man over en katalysator af [[sølv]] og temperaturer omkring 650  °C kan få metanolen til at fraspalte [[brint]], hvorved der dannes formaldehyd. == Miljøforhold == Linje 44: Indtagelse af større doser, f.eks. ved at drikke opløsninger af formaldehyd, kan være dræbende, fordi kroppen nedbryder stoffet til [[myresyre]], hvorved [[blod]]et forsures. Formaldehyd er i stand til at "låse" [[protein]]er fast på [[DNA]]: Forsøgsdyr der gennem hele deres liv har inhaleret store doser formaldehyd, udvikler flere tilfælde af [[kræft]] i næse og svælg -– et træk man har genfundet blandt arbejdere på spånpladefabrikker.<br /> Dog er der undersøgelser der tyder på, at formaldehyd i de koncentrationer som bygningsmaterialer afgiver i vore huse, ikke har nogen kræftfremkaldende virkning.

Formaldehyd: Forskelle mellem versioner