Versionen fra 28. maj 2012, 14:48 redigér Sarrus (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Administratorer 62.660 edits m →‎Fortæller: Retter flertydige links (Højskole) ved brug af AWB ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. okt. 2012, 23:19 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Fortælling''' er en måde at videreformidle information på ved hjælp af virkemidler som [[ord]], [[billede]]r , [[lyd]]e og udsmykning. [[Improvisation]] er ligeldes et centralt element i fortællekunsten. Fortællingen er i enhver kultur et middel til [[underholdning]], [[undervisning]] og bevarelse af [[kultur]]en. Fortællingen gengiver vores verdensbillede og handler ofte om moral og værdi og er et udtryk for vores syn på rigtigt og forkert. Dermed er fortællingen med til at understøtte, bekræfte og opbygge vores kultur og normer. Afgørende elementer i historier og fortællingen er [[Handling (episk)\|plot]], [[karakter (personlighed)\|~~karakter~~karakterer]]er og det [[narrativ]]e. Den klassiske fortælling er en kronologisk handling med en ''førtilstand'' (konflikt), via en ''udvikling'' (komplikation) og afslutning i en ''vedvarende eftertilstand'' (slutning). En moderne fortælling eksperimenterer med denne tidsfølge: komplikationen kommer i centrum, slutningen flyttes til begyndelsen eller holdes åben, og indledningen udelades med et fortællemæssigt greb som [[in medias res]] og flash back langt inde i handlingen. == Fortæller == Linje 9: == Storytelling == Storytelling er en [[anglificering]] af de danske ord fortælling eller fortællekunst, der ofte bruges til at beskrive den moderne fortællergenre, men fænomenet er naturligvis langt ældre. Når [[H.C. Andersen]] "fortalte for Børn" var det f.eks. ved hjælp af storrytellingens levende ord, ordspil, billeder, improvisation og lydeffekter. [[Karen Blixen]] var den første dansker, der kaldte sig '''storyteller''', fordi hun primært opfattede sig som historiefortæller frem for "forfatter" i traditionel forstand. Fortællekunsten og det levende ord spillede tidligere en central rolle i den danske skolekultur og var helt centralt for [[Grundtvig]]s skolesyn. Men efter skolereformerne i 1962 uddøde fortællekunsten næsten i Danmark, bortset fra enkelte friskoler, efterskoler og højskoler, hvor det stadig praktiseredes. Den moderne [[performativ]]e [[genre]] storytelling opstod i 1970'ernes [[USA]] som en genoplivning af den klassiske historiefortællertradition. Genren og fremførelsesformen kom til [[Danmark]] i starten af 1990'erne, hvor der igen dukkede der igen mundtlige fortællere op. Udover den nordamerikanske påvirkning kom inspirationen til det nye fortællermiljø fra enkeltstående danske fortællere som f.eks [[Anne Sophie Seidelin]]. Der er nu flere hundrede aktive fortællere i Danmark fra mange forskellige sociale lag. To af de mere kendte er forfatteren [[Rune T. Kidde]] og [[Carsten Islington]]. En oversigt over danske storytellere findes på siden www.aslan.dk Der afholdes hvert år flere fortællefestivaler i [[Norden]]. Mest kendt er Fortællefestivalen i Lejre(www.foraellefestival.dk) og Beretterfestivalen i [[Ljungby]] i [[Småland]]. Linje 17: Fortællingen er en [[eksistentiel]] genre og omfatter mange emner. Den har også fået succes, fordi storytelling har bred appel til de humanistiske fag. Et hulemaleri kan anskues som en "fortælling", fordi der er en hensigt med malerens fortælling. Anderledes med reklamer. Her er der ofte risiko for "[[intentional fallacy]]", dvs. intentionel fejlbarlighed. Vi kan dermed anskue fortællingen som en genstand uden afsender eller intention og analysere og forholde os til den an sich, som sådan. Men det ligger netop ikke i storytelling. Her ligger altid fortællerens ønske om at fortælle som grund for, at der overhovedet skal fortælles. Storytelling falder dermed ikke under [[det udvidede tekstbegreb]]. Flere videnskabelige teorier henholder sig til, at det eksistentielle grundvilkår at være menneske, er at fortælle historier. At have sprog og eksistere gør, at vi fortæller, når vi møder andre mennesker. Den amerikanske sprogforsker [[William Labov]] fremhævede ligefrem, at fortællingen var tegn på socialt overskud -– et positivt udtryk for, at vi har det godt og ønsker at dele vores viden og verden med andre. Den danske sprogforsker [[Erik Møller]] fandt frem til at fortællinger har tre funktioner * argumentation Linje 32: == Litteratur == * Cramer, Jens m.fl., ''699 varme termer'', 1996. ISBN 87-7288-609-9 [[Kategori:Folkeminde]] Linje 41: [[Kategori:Tekster]] [[en:Storytelling]]▼ [[de:Erzählen]] ▲[[en:Storytelling]] [[fr:Conte (oral)]] [[pl:Storytelling]]

Fortælling (storytelling): Forskelle mellem versioner