G.F. Hetsch: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Danmuz (diskussion | bidrag) m →Værkliste: wl |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 4:
== Ungdom i Tyskland ==
Han blev født i [[Stuttgart]], hvor hans far, [[Philipp Friedrich von Hetsch]], var hofhistoriemaler og kunstgalleridirektør (1758-1838); hans mor, Louise Friedrike Wilhelmine (1766
== Rejse til Danmark ==
Linje 18:
Ligesom indflydelsen på kunsthåndværket er den ene, således er lærervirksomheden den anden side af hans betydning. Hans tegnefærdighed og akkuratesse vare enestående, og lidenskabelig fordrede han af sine elever, at de i enhver retning skulde følge hans eksempel. Og som lærer ved akademiet havde han mange elever, og hans ånd har gennemtrængt dem således, at også her—se f.eks. [[Theophilus Hansen]] -- Sporene overalt kunne følges. Og det var ikke alene danske, som søgte hans undervisning; svenske, norske og russiske kunstnere har han uddannet, og igennem deres virksomhed som lærere og arkitekter har hans påvirkning bredt sig i vide kredse. Som udøvende arkitekt har Hetsch ikke præsteret meget. Nogle restaurationer af kirker og herregårde, nogle privat huse i København, på St. Annæ Plads og i Bredgade, [[Københavns Synagoge|Synagogen i Krystalgade]] (1833) og den katolske kirke i Bredgade (1842), et par herregårde, det er det hele. Man finder i disse bygninger en solid smag, men mangel på fantasi og frodig skaberevne. Hetsch var i en lang periode (1828-57) kunstnerisk leder af den kongelige porcelænsfabrik, han gav impulsen til Ipsens terrakottafabrik, til L. Rasmussens zinkstøberi og til mange lignende håndværksinstitutioner. Han deltog med stor iver i industriforeningens virksomhed (han sad i repræsentantskabet fra 1841 til sin død), han var direktør for Det Tekniske Institut (1844-57), og han virkede i det hele taget på enhver måde for tegneundervisningens fremme. Derfor var det ikke underligt, at kunstnere og håndværkere i 1846 lod udarbejde en guldmedalje til hans ære og overrakte ham den ved en større fest, hvortil [[Adam Gottlob Oehlenschläger|Oehlenschläger]] havde skrevet festsangen.
Hetsch foretog i årenes løb (1829, 39, 51, 55) adskillige rejser til udlandet, hvor han traf gamle venner og lærekammerater, ligesom han overalt blev hyldet, både ved fester og ved æresbevisninger, danske som fremmede. Han var 2 gange gift: første gang i 1823 med Chr. F. Hansens datter, Annette (20. marts 1795
Han døde efter en kort sygdom rolig og stille 7. september 1864. Et stort gravmæle af sort [[marmor]] og [[sandsten]] med inskriptioner og portrætmedaljoner af ham og C.F. Hansen er sat over hans grav i [[Holmens Kirke]]s kapel.
Så Hetsch end langtfra alle sine projekter fuldførte efter ønske, som Toldboden, dekorationen af [[Christian 4.]]s kapel i [[Roskilde Domkirke]], [[Gammelholm]]s bebyggelse, [[Marmorkirken]]s ombygning osv., så kunne han dog med tilfredshed se tilbage på et ualmindelig virksomt og frugtbringende kunstnerliv. Hans søn [[Christian Hetsch|Christian Frederik Hetsch]] (24. september 1830,
Hetsch blev [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]] 1836 og [[Dannebrogsmand]] 1840.
|