Generel relativitetsteori: Forskelle mellem versioner

m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
m (r2.7.2+) (Robot ændrer tl:Teoriya ng pangkalahatang relatibidad)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
Et andet basalt [[postulat]] i Einsteins artikel fra 1916, er det såkaldte [[ækvivalensprincip]], ifølge hvilket naturlovene er de samme i et tyngdefelt (som vi finder det på jordoverfladen) og i et jævnt accelereret system. Effekten er, at man ikke kan måle sig til om man befinder sig på en planet med en [[tyngdeacceleration]] på 9,82 m/s² eller om man befinder sig i et [[rumskib]], der [[accelerere]]r med 9,82 m/s². Har man siddet i et [[tog]] og kigget på et andet tog som dækker det meste af ens synsfelt ud af togvognen og som jævnt og langsomt sætter i gang på sporet ved siden af, så har man en fornemmelse af hvad dette postulat indebærer. Er det dem eller os der kører?
 
Einstein brugte også idéerne fra den almene relativitetsteori på [[Universet]] som helhed. På den måde nåede han frem til muligheden for at Universet - i kraft af rumtidskrumningen - kunne være endeligt uden at være afgrænset, ligesom jordoverfladen, der - netop i kraft af krumningen - har et endeligt areal, men ingen grænser.
 
I årene efter publiceringen i 1916, blev der eksperimenteret med generel relativitet i stor stil. Det førte til eftervisningen af en del af Einsteins postulater, men nu næsten 100 år senere mangler der stadig [[evidens]] for nogle af de mere [[bizar]]re konsekvenser af den almene relativitetsteori; blandt andet [[tyngdebølge]]r og [[sort hul (astonomi)|sorte huller]].
Hvor:
 
''E'' er energi i joule. ''m'' er massen i kg. ''c'' er [[lysets hastighed]] i [[vacuum]] (defineret som 299.792.458 meter per sekund) og ''p'' er [[Impuls_Impuls (fysik)#Impuls_i_relativistisk_mekanikImpuls i relativistisk mekanik|impulsen]].
 
Sidste led i den fulde relativistiske [[ligning]] (dvs. efter '''+''') er specielt vigtig for forståelsen af, hvorledes masseløse [[Partikel_Partikel (fysik)|partikler]] kan have [[energi]].
 
== Den Newtonske grænse ==
Eddingtons bekræftelse i 1919 er ikke uden problemer. En senere gennemgang af data har vist, at dens måleusikkerhed er større end den målte afvigelse, men adskillige senere målinger har givet samme resultat, som Eddington mente at have opnået.
 
=== Måling af 8.000 galaksehobe understøtter den Generelle Relativitetsteori ===
 
En artikel, skrevet af tre forskere på [[Dark Cosmology Centre|DARK]] under [[Niels Bohr Instituttet]] med titlen ''Gravitational redshift of galaxies in clusters as predicted by general relativity'' udkom i tidsskriftet [[Nature]] den 29. september 2011. Artiklen har været gennem nogle måneders [[peer-review]], er baseret på flere års målinger af 8.000 [[galaksehob]]e, og giver en stærk understøttelse af den Generelle Relativitetsteoris gyldighed. <ref>{{Kilde www| forfatter= Radoslaw Wojtak, Steen H. Hansen, Jens Hjorth | udgivelsesdato= 29. september 2011 | titel= Gravitational redshift of galaxies in clusters as predicted by general relativity | url= http://www.nature.com/nature/journal/v477/n7366/full/nature10445.html | besøgsdato= 29. september 2011}}</ref>.
{{Link FA|de}}
{{Link FA|en}}
{{Link FA|ro}}
{{Link FA|ru}}
{{Link FA|zh}}
{{Link FA|ro}}
 
[[am:አጠቃላይ አንጻራዊነት]]
274.384

redigeringer