Forskel mellem versioner af "Gravitation"

18 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (r2.7.2) (Robot tilføjer uz:Gravitatsiya)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
I [[klassisk mekanik]] er '''gravitation''' en [[kraft (fysik)|tiltrækningskraft]] som er mellem alle [[Partikel (fysik)|partikler]] ([[stof (fysik)|stof]]) med [[masse (fysik)|masse]] i [[universet]]. Resultatet af gravitationen er tyngdekraften.
 
I [[Albert Einstein|Einsteins]] [[almene relativitetsteori]] er '''gravitation''' ikke en [[kraft]], men en egenskab ved [[rummet]] - eller mere eksakt [[rumtid]]en. Faktisk bliver enhver form for [[energi]] i bevægelse (f.eks. [[foton]]er; [[lys]]) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse.<ref>[http://www.desy.de/user/projects/Physics/ParticleAndNuclear/photon_mass.html Deutsches Elektronen-Synchrotron: What is the mass of a photon?] Citat: "...Alternative theories of the photon include a term that behaves like a mass, and this gives rise to the very advanced idea of a "massive photon". If the rest mass of the photon were non-zero, the theory of [[Kvanteelektrodynamik|quantum electrodynamics]] would be "in trouble" primarily through loss of gauge invariance, which would make it non-renormalisable; also, charge conservation would no longer be absolutely guaranteed, as it is if photons have zero rest mass...experiment...An upper limit to the photon mass can be inferred through satellite measurements of planetary magnetic fields...The new limit is 7 × 10-17 [[eV]]..."</ref> Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
 
== Gravitation i klassisk mekanik ==
* G = [[Den universelle gravitationskonstant]]. Den er ca.= 6,67428·10<sup>-11</sup> N·m<sup>2</sup>/kg<sup>2</sup>
 
Til at starte med havde Newton fundet denne formel for uendeligt små, punktformede legemer - som udgangspunkt burde den altså "kun" kunne bruges på himmellegemer hvis disse var "forsvindende små" sammenlignet med afstanden imellem dem. Det hævdes, at Newton tav om sin formel, indtil han havde bevist at formlen også kan bruges direkte på massecentrene i to kugleformede legemer med homogen massetæthed.
 
=== Potentiel energi i tyngdefeltet ===
[[Fil:Spacetime curvature.png|thumb|500px|Illustration af en større masses rumtidskrumning, der ikke roterer.]]
 
I Einsteins [[generelle relativitetsteori]] er gravitationen ikke en kraft, men en egenskab ved [[rummet]] - eller mere eksakt [[rumtid]]en. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. [[foton]]er; [[lys]]) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
 
Det samme med vores [[solsystem]]s [[planet]]ers bane om [[solen]]. Planeterne bliver ikke tiltrukket af solen selv, men følger blot [[rumtidskrumning]]en som udbreder sig fra [[solen]].
 
[[Fil:Wavy.gif|300px|thumb|Illustration af 2 [[neutronstjerne]]r som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Det skal bemærkes, at man endnu ikke har påvist/målt gravitationsbølger - rettere rumtidsbølger, selv efter mange forsøg. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.]]
Einsteins generelle relativitetsteori er en bedre univers model end den [[klassisk mekanik|klassiske mekanik]], da den er mere konsistent med mange fysiske fænomener - f.eks.:
* [[Merkur (planet)|Merkurs]] bane om [[solen]].
* [[Sort hul (astronomi)|Sorte huller]].
* Et par [[neutronstjerne]]rs spirallering mod hinanden passer meget nøjagtig med Einsteins ligningers forudsigelser.<ref>[http://www.jodrellbank.manchester.ac.uk/news/2006/einstein/ 14th September 2006, manchester.ac.uk: General Relativity survives gruelling pulsar test - Einstein at least 99.95% right!] Citat: "...the double pulsar system should lose energy causing the two neutron stars to spiral in towards each other by precisely the amount that we have observed - thus our observations give an indirect proof of the existence of gravitational waves [as predicted by Einstein]..."</ref>
 
Men der er stadig nogle fysiske observationer, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori:
 
=== Gravitation, [[solsystem]]er, [[galakse]]r og [[universet]] ===
Man har lige fra [[1930'erne]] haft problemer med at få den radiosynlige del af galaksernes masse til at passe med galaksernes rotation. Kombineret med Einsteins generelle relativitetsteori, passer det man ser ikke - galaksernes [[stjerne]]r burde flyve ud af den, men det gør de ikke.
<ref>[[:en:Galaxy_rotation_problem]]</ref>
 
{{Commonskat|Gravitation}}
* Webarchive backup: [http://web.archive.org/web/20040128015658/www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
* [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger], [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Den+store+ul%F8ste+g%E5de%22+Tyngdeb%F8lger Tyngdebølger - Den store uløste gåde]
* [http://www.univisions.dk/Kosmologi%20og%20Anomalier.htm Tyngdelovs-anomalier (Pioneer). Nye kosmologiske principper]
 
242.701

redigeringer