Versionen fra 13. aug. 2012, 06:51 redigér Artikler (diskussion \| bidrag) 1.341 edits m tilføjelse til tekst ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 00:21 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Gregory of Tours cour Napoleon Louvre.jpg\|thumb\|Gregor af Tours]] '''Gregor af Tours''' (ca. [[538]] -– [[17. november]] [[594]]?) var en [[gallo-romersk kultur\|gallo-romersk]] historiker og [[biskop]] af [[Tours]]. Det gjorde ham til den toneangivende [[prælat]] i det nydannede [[Frankerriget\|Frankerrige]] og i det romersk prægede Aquitanien og Sydgallien. Han forsøgte at skabe en litterær stil af et kluntet og fejlfyldt sen[[latin]]sk skriftsprog. Resultatet blev et levende sprog, præget af frankiske og alemanniske ord. == Frankerkrøniken == Linje 6: Gregor er den vigtigste samtidige kilde til vores viden om [[Merovinger]]nes historie. Det væsentligste værk i den sammenhæng er hans tibindsværk ''Decem Libri Historiarum'' ("Ti historiebøger"), som af eftertiden har fået navnet ''Historia Francorum'' ("[[Frankerne]]s historie" eller '''Frankerkrøniken'''). Han skrev mange værker om religiøse emner (se nedenfor). Gregors familie tilhørte de allerøverste lag af det gamle gallo-romerske [[aristokrati]]. Både på mødrene og fædrene side var han i familie med senatorer i [[Clermont]] i [[Auvergne]]. Desuden var han beslægtet med de fleste af biskopperne i Tours op til hans egen indsættelse. Han tilbragte det meste af sin tid i Tours og nåede kun til [[Paris]] på én af sine rejser. Hans tid stod i opbruddets tegn: den forfinede, romerske kultur var slut, og det nye, [[Middelalderen\|middelalderlige]] Europa var først ved at opstå. Gregor boede lige mellem det merovingiske rige med den frankiske kultur i nord og den gamle gallo-romerske kultur i Sydgallien. I Tours kunne Gregor let holde sig orienteret om alt og møde alle med indflydelse i Frankerriget. Tours lå i skæringspunktet mellem den sejlbare [[Loire]]flod og fem romerske landeveje. Det gjorde byen til et knudepunkt for den nord–sydgående trafik mellem Frankerriget, Aquitanien og Spanien. Den var centrum for dyrkelsen af St. Martin med besøg af mange pilgrimme og Tours et hospital, og byen blev et tilflugtssted for politisk forfulgte ledere under de mange stridigheder i merovingernes rige. Det gav Gregor kontakter med fire af de frankiske konger, Linje 13: '''''Frankerkrøniken''''' (''Historia Francorum'') består af 10 bind. Bind 1–4 beretter om Verdens historie fra skabelsen frem til kristningen af [[Gallien]], frankernes omvendelse og [[Chlodovech 1.]]s erobring af Gallien. Derefter fortælles der mere detaljeret om de frankiske konger til og med Sigeberts død i [[575]], hvor Gregor havde været biskop af Tours i to år. Bind 5 og 6 viderefører beretningen og slutter med Chilperiks død i [[584]]. I de år, hvor Chilperik havde magten over Tours, var forholdet mellem ham og Gregor anspændt. Da Chilperik hørte rygter om, at biskoppen af Tours skulle have bagtalt hans hustru, fik han Gregor arresteret og anklaget for forræderi. Det var en anklage, som truede både Gregors bispeværdighed og liv. Det kan være grunden til, at det mest veltalende afsnit i ''Historia'' netop er i slutningen af bind 6, hvor Chilperiks personlighed beskrives som meget usympatisk. Bind 7–10 bliver stadigt mere personligt prægede og fører beretningen frem til år [[591]]. Gregor lavede en efterskrift i [[594]], det år han døde.

Gregor af Tours: Forskelle mellem versioner