Gustav 3. af Sverige: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Wikilink ændring
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 19:
}}
{{elefantridder|År=1766}}
'''Gustav 3. (Gustaf 3. ''' [[24. januar]] [[1746]] - [[29. marts]] [[1792]]) var [[Sverige|svensk]] konge fra [[1771]].
 
Han var søn af [[Adolf Frederik af Sverige|Adolf Frederik]] og [[Lovisa Ulrika af Preussen]], far til [[Gustav 4. Adolf af Sverige|Gustav 4. Adolf]], bror til [[Karl 13. af Sverige]] og fætter til [[Katharina 2. af Rusland]]. I [[1766]] blev han gift med [[Sofia Magdalena af Danmark]] ([[1746]]-[[1813]] i et ulykkeligt ægteskab der var kommet i stand af politiske hensyn). De fik Gustav 4. Adolf ([[1778]]-[[1837]] konge af Sverige [[1792]]-[[1809]]) og Karl Gustav ([[1782]]-[[1783]] [[hertug]] af [[Småland]]).
 
Da kong Adolf Frederik døde [[12. februar]] [[1771]], befandt Gustav sig i [[Paris]], hvor han fik råd af den [[Frankrig|franske]] konge [[Ludvig 15. af Frankrig|Ludvig 15.]] og hans regering. I [[1772]] iværksatte han en omvæltning i [[Stockholm]] for at få ro efter mange års partistridigheder. Han fængslede partilederne og etablerede et nyt styre med udstrakt magt til kongen - en magt han brugte klogt og tolerant: Han indførte [[trykkefrihed]] og skred hårdt ind mod [[korruption]] i administrationen.
 
== Udenrigspolitik ==
Linje 30:
Krigen havde ødelagt Sveriges økonomi, men alligevel tænkte Gustav på at angribe [[Frankrig]], hvor [[Den franske revolution|revolutionen]] var brudt ud. Han blev efterhånden meget upopulær, og der dannedes en sammensværgelse mod ham: den [[16. marts]] [[1792]] blev han skudt af kaptajn Jacob Johan Anckarström under en maskerade i [[opera]]en, og den [[29. marts]] døde han af sine sår. Begivenheden er emnet for [[Giuseppe Verdi]]s opera ''Un ballo in maschera'' (på dansk ''[[Maskeballet]]'') fra [[1859]].
 
Kong Gustav blev myrdet, men som andre af sin samtids oplyste despoter var han en principiel modstander af [[dødsstraf]] og sagde på sit dødsleje: "''Låt ej straffa min attentator.''" [[Attentat]]ets hovedmand, grev Anckarström, blev alligevel pisket i tre dage, før han blev [[halshugning|halshugget]], lemlæstet og parteret. <ref>Torgrim Sørnes: ''Ondskap - de henrettede i Norge 1815-1876'' (s. 21), forlaget Schibsted, Oslo 2009, ISBN 978-82-516-2720-7</ref>
 
== Henvisninger ==
{{Reflist}}
 
Linje 43:
{{Commonskat|Gustav III of Sweden}}
* Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon 1922
* Georg Mondwurf: ''[[Giuseppe Verdi]] und die Ästhetik der Befreiung''. 351 Seiten - Lang, Peter, F/M. 2002. ISBN 3-631-38400-9 .(tysk)
{{FD|1746|1792}}