Gustav Adolph Dichman: Forskelle mellem versioner

 

Efter 1812 at være bleven student anvendte han det følgende decennium på historiske og filologiske studier, samtidig med at han underviste meget; han tog levende del i tidens åndelige rørelser og var således blandt "[[Tylvten]]" i den [[Adam Oehlenschläger#Baggesen-fejden|Baggesenske fejde]]. 1822 ansattes han som adjunkt på [[Herlufsholm]], forfremmedes 1832 til overlærer og efter Brorsons død i sommeren 1833 til rektor; som sådan virkede han i 20 år, indtil et slagtilfælde bortrev ham 16. august 1853. Gift 30. juli 1836 med Caroline Marie Christiane Hesselberg, født 26. februar 1812 i Nestelsø, hvor hendes fader, Abraham Hesselberg, var præst. -- Dichman var en udmærket lærer, især i latin, og med stor energi og strenghed arbejdede han i sit kald. Hans bedste år faldt i hans adjunkttid; til rektor egnede han sig måske ikke ret; men den tilbagegang, som sporedes på Herlufsholm under hans rektorat, bør dog ikke lægges ham alene til last; mange forhold på stiftelsen vare den gang uheldige. I sine sidste år havde han den tilfredsstillelse, at skolen atter hævede sig, og discipelantallet nåede en længe ukendt højde. alderen havde mildnet hans strenghed, hans pligttroskab forblev uforandret.