Gustav Stresemann: Forskelle mellem versioner

}}

{{Nobel|Pris=Nobels fredspris|År=1926}}

 

== Biografi ==

I [[1903]] giftede han sig med [[Käte Stresemann|Käthe Kleefeld]], datter af en jødisk industrimand fra Berlin; de fik sønnerne [[Wolfgang Stresemann|Wolfgang]] og Joachim Stresemann. Samme år begyndte hans politiske karriere. Han blev medlem af [[Nationalliberale Partei]] og tre år senere valgt til byrådet i Dresden. I 1907 blev han valgt til [[Rigsdagen]], hvor han med enkelte korte afbrydelser sad resten af livet. Stresemann tilhørte i begyndelsen venstrefløjen i det nationalliberale parti, men blev i løbet af 1. verdenskrig stadig mere højreorienteret og var en af de rigsdagsmedlemmer, som foreslog den uindskrænkede ubådkrig. Det førte til, at han blev ekskluderet fra partiet, og han grundlagde sit eget: det højreliberale [[Deutsche Volkspartei]] (DVP), som hovedsageligt bestod af højrefløjen af det nationalliberale parti.

 

 

Som rigskansler lykkedes det næsten Stresemann at løse krisen, men nogle af hans handlinger fornærmede socialdemokraterne, som forlod koalitionen, så den faldt den [[23. november]] 1923. Stresemann blev udenrigsminister i regeringen [[Wilhelm Marx]] fra det [[Deutsche Zentrumspartei|katolske midterparti]] og beholdt den stilling i et stort antal regeringer frem til sin død.

Stresemann er anset som en af de vigtigste ledere af Tyskland i mellemkrigstiden. Han var en af de første som talte om europæisk økonomisk integration. Stresemann fik [[Nobels fredspris]] sammen med Aristide Briand og [[Austen Chamberlain]] for 1925 og 1926. Han døde af et hjerteanfald den [[3. oktober]] [[1929]], 51 år gammel.

 

 

* [[Heinrich Brauns]] (Z)

 

'''Ændringer'''

 

== Litteratur ==