Hammer: Forskelle mellem versioner

Ved en '''hammer''' forstås normalt et redskab bestående af et hoved -– oftest af metal -– sat på et skæfte, sædvanligvis lavet af træ. Den bruges til at slå ting i med: kiler, nagler, [[søm]], eller den anvendes til sønderdeling af ting.

Hammeren hører til en af de allerældste former for værktøj; næsten ældre end selve menneskeheden -– ganske få dyrearter er i stand til at anvende værktøj, og de bruger først og fremmest sten til at slå med. Der er heller ingen tvivl om, at de ældste hamre blot var tilfældige sten, samlet op og smidt igen hvor der var brug for dem.

En hammer består af et hoved af jern -– i nutiden stål (evt. et andet metal, eksempelvis blyhammer og messinghammer) eller træ (se træhammer, klaphammer og knippel). Hammerhovedet er forsynet med en bane, en blankpoleret slagflade og ofte med en pen eller et næb i modsatte ende af banen, i så fald er det en penhammer. Pennen kan være en retpen, der vender parallelt med skaftet, en tværpen, der sidder på tværs af skaftet eller kuglepen, udformet mere eller mindre halvkugleformet. Pennen kan være en spidspen, der ender i en kortere eller længere spids. Hammerens hoved er forsynet med et hul kaldt hammerhul, hammerøje, hvor skaftet er sat fast. Af hensyn til skaftets befæstning er hullet normalt dobbeltkonisk, således at man kan presse en kile ned i en slids i skaftenden. Visse hamre er forsynet med en krave, der støtter skaftet (se kløfthammer), andre med knastskinner ("stropper") af jern, boltet eller nittet til skaftet.

Hammerskafter er fra helt gammel tid blevet fremstillet af træ, her i landet oftest ask, i USA gerne af hickory, der anses for mere velegnet end ask, idet veddet har bedre egenskaber, hvis hammeren skal anvendes til tungt arbejde, -– især det hurtigtvoksede, der har stået på god jord. .

Hammeren er blevet specialiseret -– undertiden helt ud i ekstremerne -– forsynet med klove, til tider med hele to (Salaman) med forskelligt udformet pen, eller som bastard mellem hammer og økse, eller det der er endnu værre.

Få mennesker -– og det gælder både fagfolk og rene amatører -– tænker over, hvilken udvikling der ligger bag fremstillingen af et hammerhoved, eller udvælgelsen af passende materiale til skaftet.

Det er altså én måde at gøre det på. En anden er at forstærke skaftet med [[strop]]per, [[laske]]r, -– i grunden kaldet -– ''knastskinner'', der dels er fæstet til hovedet, dels til skaftet, som det er nittet eller boltet til -– som det kendes fra fx lægtehammeren.

* Lægtehammer, der også kaldes '''tømmerhammer''' -– eller '''tømrerhammer''' er først af alt [[tømrer]]ens værktøj, en tung hammer, 800 -– 1000 g, med forholdsvis kort skaft og med den karakteristiske kløft med det forlængede spidse horn. Salaman kalder den "kontinental", hvilket vil sige, at den ikke fremstilles i [[England]] (og ejheller i [[USA]]?). De, der kan fås her i landet nutildags, er af dansk eller [[Sverige|svensk]] fabrikat, fra [[Sandvik AB]].

Fixhammeren kunne fås til boltdimensioner 6 mm og 8 -– 12 mm. Hver enkelt bolt var forsynet med et styrestykke, som det osse er tilfældet i dag.

'''Finerhammer''' er en hammer, der anvendes til at rive finer på vistnok især kanter, og i grunden kun med varmelim. En hammer med en 2 -– 3" bred [[pen]]. Det er pennen der anvendes, ikke banen, når fineren skal rives på. Arbejdsmetoden er den, at fineren først forsynes med varmelim, lægges på plads, fugtes en smule med varmt vand og derefter stryges i zigzag med finerhammeren. Bliver limen i mellemtiden for kold, noget der meget nemt sker, kan den eventuelt genopvarmes med et varmt [[strygejern]], der så virker som [[finerpressejern]].

Den må ikke forveksles med smedens bænkhammer ([[håndhammer]]), hvis vægt er 200 -– 900 g, og som bruges ved [[skruestik]]arbejde sammen med den lettere [[nittehammer]], der lejlighedsvis ses blandt [[træsmed]]e.

En bænkhammer, eller noget der ligner til forveksling, er blevet fundet i en (smede)grav fra [[Møllerup]] i [[Sønderjylland]], dateret til [[jernalder]] -– de første to århundreder e. Kr.f.