Forskel mellem versioner af "Hartvig Frisch"

10 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
| profession = [[Politiker]]
}}
'''Hartvig Marcus Frisch''' ([[17. januar]] [[1893]] i [[Hillerød]] - [[11. februar]] [[1950]] i [[København]]) var en [[Danmark|dansk]] [[Socialdemokraterne|socialdemokratisk]] [[politiker]]; [[undervisningsminister]] i [[regeringen Hans Hedtoft I]]. Han var uddannet [[klassisk filologi|klassisk filolog]].
 
Hartvig Frisch var født i [[Hillerød]] som søn af skolebestyrer Aage Viggo Frisch og hustru Anna Iversen.
 
== Karriere ==
Han gennemførte som undervisningsminister [[retskrivningsreformen i 1948]], der blandt andet medførte indførelsen af "å" i stedet for "aa", "ville" og "kunne" for "vilde" og "kunde", og små begyndelsesbogstaver i [[navneord]].
 
Han efterlod sig en lang række af værker om [[antikken]]s samfund, og også samtidshistorie i form af sin [[analyse]] fra 30'erne af [[fascisme]]n i sin bog ''[[Pest]] over [[Europa]]'' fra [[1933]], hvor han advarede mod den voksende mentalitet af diskriminering af mennesker baseret på [[race]] og kulturel baggrund. Mest kendt er han for sin [[definition]] af kultur: "Kultur er vaner".
 
== Anden verdenskrig ==
Allerede i efteråret [[1940]] måtte Frisch trække sig som [[socialdemokrat]]ernes politiske ordfører, efter at have angrebet de danske [[nazist]]er fra [[Folketinget]]s talerstol. Han støttede alligevel regeringens [[samarbejdspolitikken|samarbejdspolitik]], og deltog ikke i [[modstandsbevægelsen]]. I august [[1945]] deltog han i en [[radio]]sendt samtale med [[Karl Bjarnhof]], hvor Frisch kritiserede modstandsbevægelsens optræden lige efter [[befrielsen]], som mindede ham om fascisternes i 1930'ernes [[Italien]], da de kørte rundt og arresterede folk uden hensyn til lov og ret. Bjarnhof spurgte så, hvad han syntes om [[stikker]]drabene under [[besættelsen]]. Frisch svarede: "Hvis jeg havde siddet som medlem af [[Frihedsrådet]] på det tidspunkt i efteråret [[1943]], da man for første gang alvorligt overvejede at ty til [[mord]], og det var jo mord..." "Nej!" udbrød Bjarnhof, men Frisch fortsatte: "Man må sige, at den måde, det foregik på, var det vi på dansk kalder mord. Hvis jeg havde været med ved disse overvejelser, ville jeg absolut have stemt for, at man lod være. Jeg ville have erkendt de farer, som var forbundet med disse hæslige individer, angiverne, men mit [[argument]] ville have været, at ved selv at slå ind på den vej, lagde man sig helt åben for en [[terror]]aktion fra tyskerne, som var hæmningsløs." - Programmet blev sendt 25.august 1945, kun fire dage før den store mindehøjtidelighed og begravelse af faldne kammerater i [[Ryvangen]], og udløste en af efterkrigstidens voldsomste [[debat]]ter. For modstandsbevægelsens medlemmer lød det, som om de pludselig med tilbagevirkende kraft blev udpeget som mordere. En [[højesteret]]sdommer støttede dem i, at [[likvidering]]erne juridisk set kunne opfattes som [[nødværge]]. Tre medlemmer af "L-grupperne" aftalte et møde med Frisch, der sagde: "Det er en strid om et ord. Jeg burde måske nok have sagt likvidering. Men det, der foregik, var alligevel noget andet, end når [[soldat]]er ude på slagmarken bliver dræbt i åben og ærlig kamp." "Vil De dermed betegne vor kamp som uærlig?" "Nej, men ved hæderlig kamp forstår man nu engang åben krig," svarede Frisch. "Betragter De os som mordere?" "Nej," sagde Frisch, "men jeg hævder, at fremgangsmåden var forkert, og kostede altfor meget." <ref>Peter Øvig Knudsen: ''Efter drabet'' (s. 148-50), forlaget Press, Oslo 2003, ISBN 82-7547-119-2</ref>
 
== Bibliografi ==
}}
 
== Henvisninger ==
<References />
 
242.701

redigeringer