Hebron: Forskelle mellem versioner

Der bor 450 [[Israelske bosættelser|jødiske bosættere]] -– fra ca. 50 familier -– i byen. De hører til blandt de mest radikale højreorienterede jødiske ekstremister. De lever under kraftig militær beskyttelse i en by med 120.000 palæstinensere. Deres tilstedeværelse er en af årsagerne til, at Hebron er blevet et af knudepunkterne for Hamas.

Briterne besatte Hebron i december [[1917]]. Der boede 750 jøder i Hebron i 1929. I massakren i Hebron i 1929, dræbte arabere 69 jøder, og de resterende flygtede. Der udbrød uroligheder over hele Palæstina. Da tingene var faldet til ro, var 138 jøder blevet dræbt og 399 såret. 116 arabere var dræbt og 232 såret.<ref>[http://www.wyevalley.worldonline.co.uk/historypolice.htm A Brief History of the Palestine Police Force] -– baseret på Edward Horne, Esq. B.E.M,. bog: "A Job Well Done" </ref> To år efter flyttede 35 familier tilbage i ruinerne, men efter flere uroligheder besluttede Den britiske regering at flytte alle jøder ud af Hebron ''"for at forhindre en ny massakre"''. Hebron forblev en del af det britiske mandatområde indtil 1948.

I februar 1994 trængte en israeler, Baruch Goldstein, fra en nærliggende bosættelse ind i moskeen i Hebron med sit automatgevær og dræbte 29 bedende muslimer, før han dræbte sig selv. En aktion der for en stund bremsede den israelsk-palæstinensiske fredsproces. For at hindre gentagelser blev sikkerheden styrket, og Israel måtte acceptere en international observationsstyrke -– TIPH -– for at den palæstinensiske befolkning i Hebron atter kunne føle sig sikre overfor de ekstremistiske bosættere.

Den israelske [[NGO]] ''Breaking The Silence'', som hovedsagelig består af tidligere soldater, har dokumenteret de fornedrelser, som israelske soldater har gjort sig skyldige i, mens de bevogtede Hebron bosætterne, medens ''Mario Vargas Llosa'' har skrevet om hvordan lokale arabere er underkastet systematisk og voldsom mobning af bosætterne, som stener dem, kaster affald og ekskrementer mod deres huse, invaderer og ødelægger deres hjem, og angriber deres børn, når de vender hjem fra skole -– altsammen akkompagneret af absolut indifference fra de israelske soldater, som er vidne til disse overgreb.