Versionen fra 7. maj 2012, 07:40 redigér Penguin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 2.790 edits m →‎Tidlig liv: typo ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 00:58 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 72: Antheil og Lamarr udviklede tanken om et hemmeligt kommunikationssystem i juni [[1941]]. Den [[11. august]] [[1942]] blev {{US patent\|2292387}} givet til Antheil og "Hedy Kiesler Markey" – som Lamarrs hed. Patentet, der beskrev en tidlig form for [[frekvensspring]] anvendte en rulle til at skifte mellem 88 forskellige frekvenser, og var udviklet for at gøre [[torpedo]]er svære for fjenden at opspore og sabotere. Ideen var så langt forud for sin tid at den ikke kunne realiseres i [[1942]]. Den blev først implementeret i [[1962]], hvor det blev brugt af den amerikanske flåde under blokaden af [[Cuba]]<ref>[http://www.ieee.org/web/aboutus/history_center/biography/lamarr.html IEEE -– Hedy Lamarr, 1914 -– 2000]</ref> -– hvor patentet var udløbet. Måske derfor blev det først kendt i [[1997]] hvor organisationen [[Electronic Frontier Foundation]] tildelte Lamarr en pris for hendes bidrag.<ref name="EFF1997" /> I [[1998]] købte den [[Canada\|canadiske]] trådløs teknologi udvikler ''Wi-LAN Inc.'' 49% af patentet fra Lamarr for et ikke offentligt oplyst antal aktier.<ref>{{en sprog}} Player Pianos, Sex Appeal, and Patent #2,292,387, Inside GNSS September 2006 http://www.insidegnss.com/node/303</ref> Antheil var død i 1959. Lamarrs og Antheils ide fungerer som grundlag for moderne [[spread spectrum]] kommunikationsteknologi, som det anvendes i [[bluetooth]]-forbindelser og i [[GSM]]-teknologi.

Hedy Lamarr: Forskelle mellem versioner