H.G. Clausen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Robot: Tilføjer kategorien Personer i Dansk Biografisk Leksikon |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 1:
'''Henrik Georg Clausen''' ([[12. marts]] [[1759]]
H.G. Clausen var søn af sognepræst i [[Karlum]] i [[Tønder Amt]] Claus Henrik Clausen og Christine født Boldich, datter af præsten P.C. Boldich i Bevtoft, er født i Karlum 12. marts 1759. Faren døde 1772 i Vilstrup i Haderslev Amt, hvortil han var bleven forflyttet; en slægtning, konsistorialråd H.P. Glud i [[Glud]] og [[Hjarnø]], der var en velhavende mand, tog sig af den 13årige dreng, der blev sat i Horsens Skole, hvor han kom i huset hos rektor [[Johan Henrik Tauber]]; det er utvivlsomt, at Clausen her har fået, formodentlig den første, påvirkning i den retning, som han siden skulle blive den ypperste repræsentant for her i landet. – Han blev student 1777, og 1784 tog han teologisk embedseksamen, hvorefter han i 5 år var huslærer på Juellinge hos kammerherre [[Juel-Vind-Frijs]]. I denne tid blev han forlovet med en datter af provst H.C.N. Schiern i Halsted, Sophie Magdalene (f. 1769 d. 1817), hvem han ægtede 1789 efter at være kaldet til residerende [[kapellan]] for [[Maribo]] og [[Hillested]] menigheder. Her stod han i berøring med flere mænd af samme åndelige retning som han selv, således rektor J. Boye i [[Nakskov]], den senere [[Peter Outzen Boisen (biskop)|biskop P.O. Boisen]] og A.K. Holm, der siden som Holmens præst skulle blive hans kollega.
Linje 19:
== Kirke og præstegård i grus ==
I Sommeren 1807 var Clausen på et besøg i [[Holsten]], og da han efter mange besværligheder i oktober måned kom tilbage til København, lå hans kirke og præstegård i grus. Frue Kirkes menighed måtte nu låne hus i [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]], og her virkede Clausen i en række af år ved siden af [[J.P. Mynster]], der blev kapellan, da han selv blev stiftsprovst, uden at den store forskel i deres teologiske anskuelser forstyrrede forholdet mellem dem. Da Clausen var blevet stiftsprovst, viste det sig tit, at han var en myndig mand, der stod på, hvad han anså for sit embedes ret. Som medlem af den københavnske skoledirektion (siden 1814) havde han mange ubehageligheder af, at kongen ved major [[Joseph Nicolai Benjamin Abrahamson|Abrahamsons]] hjælp ville indføre den indbyrdes undervisning; han var sjælen i den modstand, direktionen rejste derimod; men i længden lykkedes det lige så lidt i København som andetsteds at holde metoden ude af skolerne.
== Vantroens repræsentant ==
| |||