Herredag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2+) (Robot tilføjer fi:Herrainpäivät |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
Ordet '''herredag''' er vistnok af svensk oprindelse og forekommer næppe i Danmark før i årene efter [[kong Hans]]' tronbestigelse ([[1481]]). Indtil [[Frederik 1.]]s er det ret sjældent og synes, ligesom det tilsvarende ''herremode'' fortrinsvis at være benyttet om møder, hvor [[rigsråd]]et forhandlede med det norske og svenske rigsråd eller med udsendinge fra [[Hansestad|Hansestæderne]]; dog kaldes den slags møder oftest blot ''dag'' eller ''mode''.
Om man i den nærmest følgende tid, hvor møder af den ovennævnte art næsten hører op, ved ''herredag'' har forstået en bestemt klasse af rigsrådsmøder, er efter de foreliggende oplysninger tvivlsomt, men sandsynligheden taler dog ikke derfor, og i hvert fald var man endnu ikke nået til at herredagen i forbindelse med [[retterting]]et. Senere i det 16. århundrede og i den følgende tid indtil [[1660]] forstod man derimod ved ''herredag'' et møde mellem kongen og rigsrådet som
Herredag og retterting var altså måske ikke ligefrem synonyme begreber, idet konge og rigsråd lejlighedsvis afsagde domme uden for herredagen og der på denne også drøftedes politiske anliggender, men forbindelsen mellem dem var dog så nær, at de i terminologien ikke altid holdtes ude fra hinanden. Det var også med henblik på [[retspleje]]ns område at der efterhånden dannede sig den opfattelse, at der skulle holdes herredag en gang om året. Denne opfattelse møder vi allerede under [[Frederik 2.]], da kongen [[1571]] og igen [[1576]] erklærer at han vil holde herredag hvert år [[trinitatis søndag]], og den finder på ny udtryk i en beretning af rigsrådet [[1588]], for endelig ved [[Frederik 3.]]s [[håndfæstning]] af [[1648]] at få egentlig [[lovhjemmel]]. Strengt overholdt blev reglen dog aldrig, og navnlig tiden [[1596]]-[[1630]] var der mange år hvor der ikke afholdtes herredag, men på den anden også enkelte hvor der var to herredage på et år. Tidspunktet var heller ikke altid trinitatis søndag men faldt dog som regel om foråret eller forsommeren. Stedet var under [[Christian 4.]] med få undtagelser [[København]], mens tidligere også andre byer, navnlig [[Odense]] kom i betragtning.
Herredagen frembyder i flere henseender lighed med [[middelalder]]ens [[danehof]]fer. Ligesom danehoffet skulle herredagen afholdes en gang hvert forår efter forudgående kundgørelse, og ligesom danehoffet var den rigets [[højesteret]] og holdtes netop fortrinsvis for retsplejens skyld. Derimod adskilte den sig fra sin forgænger ved ikke at være et almindeligt adelsmøde, men kun et møde af rigsrådet. Ganske vist blev også andre, f.eks. repræsentanter for [[borgerstand]]en indkaldte til herredag, men dette skete da kun for at rigsrådet kunne forhandle med dem, og nogen stemme ved sagernes afgørelse havde de ikke, så lidt som de nogensinde tog del i den dømmende myndighed. Kun fra perioden [[1523]]-[[1536]] foreligger der vidnesbyrd om at adelens nærværelse ansås for hørende med til en herredag, og det er derfor næppe muligt blot at betragte herredagen som en fortsættelse af danehoffet, der blot efterhånden var blevet indsnævret fra et adels- til et rådsmøde. Imellem [[1413]] da det sidste danehof holdtes, og herredagens fremtræden i dens endelige skikkelse, er der et langt tidsrum fra hvilket der ikke kendes møder af den nævnte specifikke karakter, og hermed stemmer det meget godt at kongens dømmende myndighed i århundredet før [[reformation]]en ikke synes udøvet i så faste former, som siden hen. Selv om herredagen altså ikke er en decideret videreudvikling af danehoffet, er det ikke udelukket at erindringen om danehoffet har spillet en rolle for etableringen af den, hvorfor den også undtagelsesvis netop benævnes som ''danehof''. Dette sker første gang i [[1524]], senere på ny [[1588]] og [[1648]]. Herredagen holdtes sidste gang [[1656]]. Efter [[1660]] bortfaldt dens politiske funktion sammen med rigsrådet, og som domstol fik den [[1661]] en afløser i [[højesteret]], der dog videreførte sin procesmåde og enkelte ydre former fra den. Ligeledes brugte man under hele [[enevælde]]n
== Se også ==
* [[Danehof]]
* [[Landsting (middelalderen)|Landsting]]
{{Salmonsens}}
| |||