Historisk-kritisk metode: Forskelle mellem versioner

[[Videnskab]]eligt arbejde er kendetegnet ved, at det ikke [[definition|definerer]] sig ud fra sine resultater, men at alle de [[kendsgerning (videnskab)|kendsgerningkendsgerninger]]er, der kommer på tale, kan efterprøves og gentages med fælles [[videnskabelig metode|metoder]]. Så snart man påberåber sig videnskabelighed, er det derfor nødvendigt at gøre [[regnskab]] for de anvendte metoder.<br />

Siden [[oplysningstiden]] har den opfattelse vundet indpas, at hvis en [[forfatter]] vil delagtiggøre sine omgivelser i en bestemt tekst, så må tekstens [[mening]] udarbejdes, før der kan følge en videre [[fortolkning]]. Fremgangsmåden i udarbejdelsen af denne ''første'' mening er [[kerne (retorik)|kernekernen]]n i den historisk-kritiske metode.

* [[Kanonkritik]]

* [[Tekstkritik]]

* [[Formkritik]]

* [[Socialhistorisk kritik]]

* [[Traditionskritik]]

* [[Litterær kritik]]

* [[Redaktionskritik]]

* [[Oversættelseskritik]]

* '''Historisk''' er denne eksegese, fordi den går ud fra, at den tekst, der skal undersøges, har en ''historie''. Dette gælder for eksempel for [[sagn]] og [[legende]]r. Et sagn kan være viderebragt mundtligt gennem århundreder og derved have undergået talrige forandringer. Dette sagn bliver måske nedskrevet af to forskellige rapportører. En trykning kan komme i flere oplag, hvor der foretages ændringer i teksten af den ene eller anden grund. På den måde får en foreliggende samling af disse sagn eller legender en ''historie''.

* '''Kritisk''' er metoden ikke i dagligdags betydning. Det er nemlig ikke hensigten, at [[Kritik|kritisere]] [[Bibelen]] i den forstand; men metoden er kritisk, fordi det er underforstået, at der gives ''almindeligt forståelige [[kriterium|kriterier]]'' for videnskabelige undersøgelser af historiske tekster.Det betyder på ingen måde, at alle kommer til samme resultat, blot fordi de bruger denne metode. Men det enkelte trin i denne ''kritiske'' undersøgelse må kunne eftergøres af andre; om undersøgelsen faktisk bliver eftergjort med samme resultat, afhænger af ''[[Argumentation|argumenternes]] [[kvalitet]]''. Forskellige afvejninger af detaljer kan som i andre videnskabelige discipliner frembringe forskellige resultater.

En hyppig misforståelse, som den historisk-kritiske metode står overfor, går på, at den skulle miste overblikket -– sansen for helheden i bibeludlægningen. Det er ikke den historisk-kritiske metodes opgave at skabe et nyt grundlag for en [[Kristendom|kristelig]] livsførelse gennem en ny fortolkning af Bibelen, men at give udlægningen af Bibelen et grundlag, så den hermeneutiske udlægning bedre kan kende sine forudsætninger. Den historisk-kritiske metode kan sågar vise sig værdifuld for en udlægning, der knytter sig til forestillingen om de bibelske teksters [[verbalinspiration]].

* Bilde, Per (1989). "Historisk-kritisk metode". I: ''Religion'' 2, 1989, s. 1-6. En præsentation. DK5=37.14205. {{ISSN|0108-4488}}. – Bilde forsvarer den ''historisk-kritiske metode'' især overfor bidragene fra Cappelørn (1985). -– Med udvalgt bibliografi.

* Cappelørn, Niels Jørgen (Red.). (1985). ''Bibelsyn''. København: Gad. DK5=22.01. ISBN 87-12-11069-8. – På omslaget: fundamentalistisk, konservativt, historisk-kritisk, eksistentialt, kvindeteologisk, narrativt, strukturalistisk. Indhold: Al visdoms kilde -– om bibelbrug og bibelsyn hos Luther. Bibelen -– Guds inspirerede og ufejlbarlige ord. Bibelen -– apostlenes og profeternes grundvold. Bibelen og historieforskningen. Kristendom og forståelse. Foruden kvinder og børn. Synet på Bibelen som fortælling. Analysemetode og fortolkningsmodel.