Forskel mellem versioner af "Huguenot"

1 byte tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
[[Fil:Huguenot obelisk.jpg|thumb|200px|Obelisk rejst til minde i [[Fredericia]] efter de huguenotter, som ankom efter at være blevet fordrevet fra fortrinsvist Nordøstfrankrig og Belgien, da Ludvig den Fjortendes tropper invaderede det af Karl den Anden kontrollerede område, de såkaldte Spanske Nederlande.<ref>Lukman, Niels : Fredericiakolonien : Vort lille Frankrig</ref>]]
'''Huguenot''' er det navn, som i det [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede|17. årh.]] blev brugt om medlemmer af den [[protestantisme|protestantiske]] [[kirke (trosretning)|kirke]] i [[Frankrig]] (''se'' [[Reformerte kirke]]).
 
Huguenotterne ønskede først at reformere den [[katolske kirke]]s tro. En af deres fortalere var [[Jacques Lefevre]]. Senere fulgte huguenotterne den [[lutherdom|lutherske]] bevægelse, og til sidst [[calvinisme]]n. De delte [[Jean Calvin]]s reformatoriske trosbekendelse.
De blev forfulgt, kun [[Frans 1. af Frankrig]] ([[1515]]-[[1547]]) søgte at beskytte dem ved love.
 
Fra [[1555]] til [[1562]] voksede tilhængerskaren kraftigt - mest blandt [[adelen]] og [[borger]]ne. Katolikkerne kaldte dem ''huguenots''; de kaldte sig selv for ''reformés'' – reformerte.
 
Den første [[synode]] blev afholdt i [[1558]] i [[Paris]]. I [[1562]] var der mindst en million huguenotter og de voksede hurtigt til to millioner. Den katolske befolkning var på ca. 16 millioner. Der var stor opbakning i det sydlige og centrale Frankrig. Da de kom fra de velstillede lag, var de en trussel for det etablerede system styret af [[pavekirken]].
242.701

redigeringer