Hø: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
m Robot tilføjer be:Сена, корм
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[BilledeFil:romanian hay.jpg|thumb|right]]
De fleste forbinder '''hø''' med tørret græs, men overordnet er det urteagtige planter, der er høstet og tørret. Når græsset eller de urteagtige planter er slået i rette tid og tørret grundigt før lagring, er det et glimrende vinter[[foder]] for [[kreatur]]er. Ofte vil høet for størstedelen bestå af forskellige [[Græs-familien|græsser]], men dyrenes ædelyst bliver større, når andelen af bredbladede urter øges. Hvis græsset er blevet tærsket, hedder restproduktet ''frøgræshalm'' i stedet for hø.
 
Det var opfindelsen af [[le]]en, der satte gang i brugen af enghø som foder[[afgrøde]]. Før den tid havde man brugt løvhø, altså afskårne grene med fastsiddende, grønne blade. Det var - og er stadig - et udmærket foder, som dyrene gerne æder, men det var besværligt at høste, og det fyldte meget under opbevaringen. På [[Öland]] og [[Gotland]] kan man stadig se den naturtype ([[løveng]]), der opstår, når man høster løvhø.
 
Græsset eller de urteagtige planter skal helst slås kort før Skt.Hans, dvs. lige før græssernes blomster "skrider" (springer ud). Netop på det tidspunkt er indholdet af [[mineral]]er, [[vitamin]]er og [[kulhydrat]]er højest. Derefter skal høet græsset eller de urteagtige planter ned under 15% vandindhold hurtigst muligt for at hindre [[mug (svamp)|mugdannelse]]. Desuden vil høet tabe ret betydelige dele af [[foderværdi]]en, hvis det bliver vasket igennem af [[regn]]. Det er grunden til, at man satte høet op i vandafvisende stakke.
Linje 8:
[[Fysiker]]en [[Freeman Dyson]] angav i 1999 høet som den vigtigste opfindelse i det seneste 2000 år, da han mente det havde stor betydning for udviklingen af nordlige bycivilisationer, så som Wien, Paris, London, Berlin, Moskva og New York<ref>[[John Brockman]] (redaktør), ''De største opfindelser fra de sidste 2000 år'', [[Gyldendal]], 1999, ISBN 87-00-39584-6.</ref>.
 
Da hø er meget arbejdskrævende at fremstille under kølige, nordiske forhold, har man mange steder opgivet fremstillingen og er i stedet gået over til at bruge [[ensilage|ensilering]] som [[konservering (madvarer)|konserveringkonserveringsmetode]]smetode for [[grovfoder]].
 
== Reference ==