Forskel mellem versioner af "Højhus"

14 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (r2.7.2) (Robot ændrer zh:高层建筑物)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
Betegnelsen højhuse anvendtes først om beboelsesejendomme på mere end tre etager, normalt bestående af lejeboliger. Efterhånden som disse er blevet mere almindelige er betegnelsen gledet over til at betegne huse der er væsentligt højere. Der findes også ældre villaer på 4 etager indrettet som lejeboliger, så grænsen på 3 etager har fra starten været misvisende som betegnelse for højhuse.
 
På SkyscraperPages liste over europæiske byer med flest højhuse rangerer København som nr. 71.<ref name="Skyscraperpage">skyscraperpage.com - [http://skyscraperpage.com/cities/?s=1&c=4&p=1&r=50&10=3 SkyscraperPage]</ref>
 
== Byggeteknik ==
[[Fil:Queensview, Seacroft (10th May 2010).jpg|thumb|upright|''Queensview'', [[Seacroft]], [[Leeds]].]]
Det er udviklingen af nye byggeteknikker, som har gjort høje bygninger almindelige. Modsat lavere bygninger er det ikke ydermurene, som bærer bygningen, men derimod et skelet af stålprofiler, hvorpå bygningens øvrige elementer er fastgjort. Denne teknik har foreløbig resulteret i bygninger, som er mere end 1/2 km høje. [[Burj Khalifa]] i [[Dubai]] er 828 meter og dermed den højeste bygning i verden.<ref>www.dr.dk - [http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/01/04/181132.htm - Verdens højeste bygning er 828 meter]</ref>
 
== Primære formål ==
Højhuse anvendes primært i byer, hvor grundpriserne er så høje, at de forøgede byggeomkostninger ved højhuse kan retfærdiggøre sådant byggeri. Dette er medvirkende til, at højhuse ikke er udbredte i Danmark, hvor grundpriserne er lavere end mange internationale storbyer. [Denne påstand er ikke underbygget - tværtimod har grundpriserne i København i mange år været blandt de højeste i Europa, hvilket har begrænset byggeriet kraftigt, da man samtidig ikke måtte bygge højt].
Byggeriet af højhuse har dog været forsøgt i f.eks. [[Malmø]] med [[Turning Torso]], som dog ikke umiddelbart blev en god forretning for bygherren NCC, der måtte opgive at sælge lejlighederne og i stedet har lejet dem ud.
 
[[Århus Kommune]] har godkendt en højhuspolitik, der muliggør højhuse i 24 store lyskryds og på ca. halvdelen af det bebyggede areal i kommunen som erhvervsområder, havneområder og steder, hvor der i forvejen er højt byggeri, samt nye byudviklingsområder som f.eks. [[Lisbjerg (Århus Kommune)|Lisbjerg]]. Indtil videre er ingen af de tilladte højhuse under opførelse.
 
[[Københavns Kommune]] offentliggjorde i slutningen af 2006 en højhusstrategi, hvori man blandt andet foreslog egnede områder til høj bebyggelse. To igangværende områder er [[Ørestad]], hvor der 2001-2015 bl.a. skal opføres op til 11 højhuse på 75-85 meter, og [[Kalvebod Brygge]]/[[Ny Kalvebod]], hvor der 2001-2011 opføres 7 højhuse på 40-50 meter. På sigt skal der ifølge en helhedsplan af [[Entasis]] bl.a. opføres 9 højhuse på 55-120 meter på Carlsberg-grunden. På [[Marmormolen]] i [[Frihavnen]] er der foreslået fire højhuse på 70-98 meter (forslaget er i høring t.o.m. september 2009) - og på længere sigt skal [[Ydre Nordhavn]] og [[Refshaleøen]] udvikles til byområder med mulighed for særlig høje bygninger (op til 180 meter eller mere).
 
== Danmarks højeste ==
 
=== Energimæssigt ufavorable ===
Tal fra højhusbyggeri i forskellige europæiske byer tyder på, at højhuse er energimæssigt ufavorable. Eksempler viser, at energiforbruget er ca. fire gange større per kvadratmeter i højhuse end i [[kvartalsbebyggelse]]. Dette understøttes af opgørelser af elforbrug i et stort antal amerikanske bygninger, som hvert år offentliggøres af Dept. of Energy <ref>[http://www.eia.doe.gov/emeu/cbecs/ Energy Information Administration - Commercial Energy Consumption Survey<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Det fremgår heraf, at det laveste elforbrug findes i bygninger i kategorien 930-2300 m², hvilket svarer til størrelsen af typiske 4-5 etagers huse i danske byer. I tyske undersøgelser (Institut für Wohnung und Umwelt) er der fundet tal op til 700 kWh/m²/år i højhuse med glasfacader. Det øgede energiforbrug stammer fra mekanisk ventilation, forøget afkøling på grund af øgede vindhastigheder, airconditionering og øgede krav til belysning, elevatorer m.m. Det skal dog understreges, at glasfacader også giver øget energiforbrug i lave huse.
 
=== Første CO2-neutrale højhus ===
Flere borgergrupper er dannet for at forhindre højhusbebyggelse i den indre, historiske by i [[København]], bl.a. Københavnere mod fejlplacerede højhuse og Tivolis venner. Førstnævnte kom på banen, da man i 2004 afslørede planer for seks højhuse på [[Krøyers Plads]] på [[Christianshavn]]. Gruppen indsamlede 14.000 underskrifter, og borgere indsendte 600 indsigelser mod projektet <ref>www.fejlplaceredehojhuse.dk (om KMFH)</ref>. Projektet blev sluttelig forkastet i Københavns Borgerrepræsentation.
Også det meget omtalte [[Norman Foster]] [[Tivoli]]-hotel, som skulle have stået tæt på Rådhuspladsen blev forkastet efter politisk behandling i Borgerrepræsentationen i 2007 <ref>[http://avisen.dk/tivoli-faar-naeppe-sit-hoejhus_69411.aspx Tivoli får næppe sit højhus - Avisen.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
 
242.701

redigeringer