Ibrahim Rugova: Forskelle mellem versioner

Ibrahim Rugova blev formand for Kosovos Forfatterforening i 1988, senere blev han formand for LDK (et forbund af 'borgerligt' orienterede organisationer). Efter at Serbien ophævede selvstyret i Kosovo, blev han -– i begyndelsen af 1990'erne -– illegalt valgt som præsident af det albanske befolkningsflertal.

Ibrahim Rugova ville først ikke anerkende [[UÇK]], befrielsesbevægelsen. Til at begynde med beskrev han den som en serbisk provokation. Han var helt uenig i [[UÇK]]'s strategi, som byggede på en formodning om at det ville kunne lykkes at fremprovokere en udenlandsk intervention, som kunne føre til uahængighed af Serbien, men han fandt -– skridt for skridt -– en måde at leve med UÇK på. Han erkendte, at USA -– med [[Madeleine Albright]] i spidsen -– syntes at foretrække UÇK for ham og MUT Rugoven

Han deltog i [[Rambouillet-forhandlingerne]] som medlem af den Kosovo-albanske delegation -– men blev nærmest skubbet til side af de ''væbnede'' der var i alliance med professor [[Rexhep Qosja]] som stræbte efter dannelsen af et Storalbanien. Publicisten; den senere politiker og partileder [[Veton Surroi]], prøvede at formidle.

Ibrahim Rugova kom voldsomt i klemme under krigen i 1999 -– hvor [[Sloboban Milošević|Milošević]] søgte at ''bruge'' ham propagandistisk og mere eller mindre tvang ham til at indgå en aftale om at der ikke skulle være indblanding udefra og om at Kosovo skulle styres af Kosovo serberne og Kosovo albanerne i forening. Måske mente Rugova på det tidspunkt, at det var sandsynligt, at Præsident Milošević ville sidde på magten i Kosovo også efter krigen, selv om han afgjort ikke ønskede det, men i så fald skiftede han senere standpunkt. Han blev sendt hjem af Milošević og rejste i forståelse med ham til [[Rom]]. Præsident Milošević talte ved dén lejlighed med den italienske udenrigsminister [[Dini]] om det praktiske arrangement.

Mange i UÇK opfattede Rugova som forræder og mente, at han ikke udviste dét mandsmod, man måtte forvente af en albansk leder. Sandsynligvis ''var'' Rugova bange -– dog næppe så meget for sit eget skind som på sin families vegne. Han turde heller ikke vende tilbage til Kosovo efter krigens ophør, før han kunne være nogenlunde sikker, men besøgte derimod en flygtningelejr i Makedonien, hvor han blev tiljublet.