Versionen fra 1. aug. 2012, 18:08 redigér ZéroBot (diskussion \| bidrag) 74.014 edits m r2.7.1) (Robot tilføjer io:Yiddisha linguo ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 02:27 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 6: Selvom jiddisch anvender et tilpasset alfabet fra [[Hebraisk alfabet\|hebraisk]], og mange ord kommer som låneord fra hebraisk, er selve sproget ikke beslægtet genetisk med hebraisk. Perioden 1800-1900 omtales ofte som den gyldne tidsalder for [[jiddisch litteratur]]. Denne periode falder sammen med anstrengelserne for at genoplive det hebraiske sprog, som et talt sprog -– der igen har indflydelse på genoplivningen af den hebraiske litteratur. Mange jiddische ord er kommet ind i den amerikanske-engelske leksika. I dag er der godt 1000 jiddisch låneord i det tyske sprog, mens der udelukkende anvendes omkring 50 ord i den almindelige daglige tale (2003). Også engelsk, sær amerikansk engelsk, har flere lånord fra Jiddisch. En stor jiddisch forfatter var [[Salomon Rabinovic]], 1859-1916, bedre kendt under pseudonymet [[Sholem Aleichem]] -– han sidestilles med [[Mark Twain]]. Den polsk-amerikanske forfatter [[Isaac Bashevis Singer]] fik i 1978 [[Nobelprisen i litteratur]] for sit jiddische forfatterskab. [[Yentl]], en film af og med [[Barbra Streisand]], fortæller om livet i [[Østeuropa]] for over 100 år siden, hvor der boede mange jøder der talte jiddisch. Filmen giver et indblik i livet, traditioner og musik. Manuskriptet er baseret på en roman af [[Isaac Bashevis Singer\|Singer]].

Jiddisch: Forskelle mellem versioner