Johan David Åkerblad: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot tilføjer de:Johan David Åkerblad |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Johan David Åkerblad''' ([[6. maj]] [[1763]] i [[Stockholm]]
Han udgav bl.a. et skrift om indskriften på [[Rosettestenen]], i hvilken han forklarede den ægyptiske kursivtekst, den såkaldte [[demotisk]]e skrift. Han har desuden kendt for sin opdagelse af den [[piræiske indskrift]], over hvilken han udgav en afhandling i [[1800]] i det danske tidsskrift [[Skandinavisk Museum]]. Åkerblad oversatte også en del [[Fønikerne|fønikiske]] og [[Oldtidens Grækenland|oldgræske]] indskrifter.
Linje 11:
I 1791 sendtes han på ny til Konstantinopel, hvorfra han vedvarende foretog forskningsrejser, blandt andet til »Troja», hvilket gav ham anledning til selvstændige iagttagelser over den homeriske topografi. Disse skal have haft indflydelse på den tyske udgava af den også på svensk udkomne, af Lechevalier forfattede »Rejse til Troas». Efter fortsat tjenestegørelse i Konstantinopel, hvor han befordredes til legationssekretær, forflyttedes Åkerblad i samme stilling til Paris, som han efter nogen tid forlod til fordel for Haag, hvor efter han atter placerades i Paris. Også i denne sidstnævnte tjeneste fortsatte han sine efter tidens forhold omfattende rejser, som nu fortrinsvis gjaldt Europa samt Europas videnskabsmænd og lærde institutioner. År 1802 udgav han sit "''Lettre sur Vinscription egyptienne de Rosette, adressée au citoyen Silvestre de Sacy''", ved hvilket den egyptiske demotiska skrifs alfabet på det nærmeste fastlagdes. Dette har skaffet Åkerblad tilnavnet »den første egyptologen».
Omtrent på denne tid tog han afsked fra sin tjeneste og trak sig tilbage til privatlivet. Han forlod nu definitivt Sverige og bosatte sig i Italien, hvor videnskaben og studier der efter lagde beslag på hele hans opmærksomhed. Skønt uden nogen personlig formue
Under den senere del af sit liv trådte Åkerblad i nære forbindelse med sin samtids stormænd inden for den orientaliske og klassiske filologis område: Siivestre de Sacy, d’Anse de Villoison, P. L. Courrier, Koraes og mange andre fremstående forskere tilhørte hans kreds af korrespondenter. Til hans romske omgangskreds regnedes Alexander von Humboldt, som boede i samme hus
Liksom Åkerblad i sin tid i udlandet var en af Sveriges mest kendte videnskabsmænd, så er han vel tillige med hensyn til genialitet i sin forskning regnet som den fornemmeste orientalist, Sverige har haft. Såvel inden for egyptologien som inden for den semitiske sprogforskning har han et respekteret navn. Redelighed, samvittighedsfuldhed og grundighed er de egenskaber, som kendetegnede Åkerblads forfattarindividualitet.
Linje 21:
== Litteratur ==
* ''Nordisk Conversations-Lexicon'', bind 1, Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, 1858.
== Eksterne henvisninger ==
* [http://runeberg.org/nfar/0193.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 18 (1894), sp. 381-382; opslag: Åkerblad, Johan David] (svensk)
* [http://runeberg.org/sbh/b0769.html ''Svenskt biografiskt handlexikon'', bind II (1906), s. 769-770; opslag: Åkerblad, Johan David] (svensk)
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0022.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind I, s. 14; opslag: Åkerblad, Johan David]
* [http://runeberg.org/svtidskr/1923/0051.html Ernst Naghmanson: "Champollion. Ett vetenskapligt hundraårsminne" (''Svensk Tidskrift'', 13. årgang (1923), s. 41f)] (svensk, om arbejdet med Rosettestenen)
{{FD|1760|1819|Åkerblad, Johan David}}
|