J.L. Ussing: Forskelle mellem versioner

'''Johan Louis Ussing''' ([[10. april]] [[1820]] i [[København]] -– [[28. oktober]] [[1905]] smst) var en [[Danmark|dansk]] [[filolog]] og [[arkæolog]], der blev kendt for at udbrede kendskabet i Danmark til den oldromerske og især den oldgræske kultur samt udgravningerne herfra. Han var bror til [[W.J.A. Ussing]] og far til bl.a. [[Henry Ussing (præst)|Henry]] og [[Niels Viggo Ussing]].

Johan Louis Ussing var søn af [[etatsråd]], fhv. kontorchef under magistraten Johannes Hjort Ussing (1787 -– 1866) og Esperance Tolerance, født Balle (1789 -– 1839). Han blev student [[1836]] fra [[Metropolitanskolen]], hvor han blandt sine lærere særlig havde haft gavn af B. Borgens undervisning. Han studerede filologi og fik lejlighed til blandt andet at høre [[P.O. Brøndsted]]s forelæsninger over græske [[tragedie]]r og [[F.C. Petersen]]s solide, men noget tørre kollegier over klassisk arkæologi, særlig [[mytologi|kunstmytologi]]. Ussing blev filologisk kandidat [[1842]], og efter [[Johan Nicolai Madvig]]s tilskyndelse satte han studiet af arkæologien som sin fremtidsopgave med det håb at blive Brøndsteds efterfølger (denne døde 1842). [[Niels Laurits Høyen]] blev den lærer, som fik den største betydning for hans udvikling; under Høyens vejledning studerede han [[kunsthistorie]] som arkæologiens vigtigste grundlag.