Johan Nicolai Tetens: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Johan Nicolai Tetens (1736-1807).jpg|thumb|Johan Nicolai Tetens.]]

 

== Embedskarriere ==

Ved siden af afhandlinger om beviserne for guds tilværelse, om den spekulative filosofi, om sprogenes og skriftens oprindelse, om årsagerne til menneskenes forskellige tænkemåde, om, hvorfor der i [[metafysik]]ken er så få fastslåede sandheder, finder vi undersøgelser om [[kopper|koppeindpodning]], om magnetiske kure, om himlens blå farve, om kohesionskraften, om målet for den levende kraft, om friktion på skråplanet, om steders sundhed, om vindens beskaffenhed, om træk, om sikring mod uvejr, om Månens indflydelse på vejret, om digerne i marsklandene, om ophævelse af [[livegenskab]], om kurver med maksimums- og minimumspunkter, om den danske pengekurs og møntforandringen i Hertugdømmerne, om anvendelsen af synkende fonds, om stemmeafgivning, om brandvæsen, om krigsførende og neutrale magters ret på søen osv. osv. De fleste af disse arbejder er skrevet på tysk.

 

 

Ligesom Tetens ved dette arbejde blev berømt i den matematiske verden, havde han allerede tidligere vakt betydelig opsigt ved sit filosofiske hovedværk: ''Philosophische Versuche über die menschliche Natur und ihre Entwickelung'' (Leipzig, [[1777]]), et usædvanlig klart og skarpsindigt arbejde, om hvilket det bl.a. fortælles, at [[Immanuel Kant]] bestandig havde det liggende opslået for sig på sit skrivebord. Tetens. indtager i dette skrift en art mellemstilling mellem [[John Locke]] og Immanuel Kant og viser sig i flere henseender som en forløber for denne sidste, og var også en væsentlig indflydelse på denne i årene under udarbejdelsen af ''Kritik der reinen Vernunft''.<ref>Jonathan I. Israel, ''Democratic Enlightenment'', Oxford University Press, 2011, s. 200. ISBN 978-0-19-954820-0.</ref> Foruden fortræffelige bemærkninger angående den filosofiske metode indeholder skriftet desuden en så indgående analyse af følelsen som en særlig og selvstændig psykisk virksomhed, at det blev den væsentlige anledning til den almindelige indførelse af den senere så ofte anvendte tredeling af sjælelivet i forestillings-, følelses- og viljesliv, skønt Tetens ikke selv fuldt ud trak denne konsekvens. Hans arbejde står overhovedet i mange henseender så betydelig over de fleste øvrige filosofiske frembringelser i datiden, at det sikkert ville have gjort sig endnu langt mere gældende, end tilfældet blev, hvis ikke Kants epokegørende arbejder var fulgte umiddelbart efter det.