Johann Arndt: Forskelle mellem versioner

Under en alvorlig [[sygdom]] i fjortenårsalderen havde Johann Arndt øvet indflydelse på [[Johann Gerhard]] (1582–1637) – [[luthersk ortodoksi|den lutherske ortodoksis]] store systembygger – på en sådan måde at denne besluttede sig for at studere og blive en [[kirke (institution)|kirkens]] mand. I [[1611]] skulle Gerhard komme til at hjælpe sin gamle inspirator til en stilling som ''General[[superintendent]]'' i Celle hos den fromme Hertug Christian von Braunschweig-Lüneburg.

 

<blockquote>

"... Hertil er nu først at sige, at pietist måske ikke er det allerværste, man kan være. Pietismen er og bliver den væsentligste fromhedsbevægelse inden for protestantismen, og selv om man i teologihistorien har været tilbøjelig til at overbetone pietismens karakter af radikalt indre brud, så kan man overalt finde flydende overgange mellem pietismen og den lutherske ortodoksi. Således går der en lige linje fra Arndts fire bøger om den sande kristendom fra 1605–10 op til pietismens vækkelsesiver. De fire bøger opfordrer til bøn, giver vejledning i bøn, udgør i grunden én lang øvelse i bøn, "thi uden bøn (skriver Arndt) finder man ikke Gud". Den lutherske fromhedsbevægelses hovedværk er altså ikke en tidsbetinget specialitet i den kristne fromhedstradition, det er bærer af noget af det mest afgørende i denne tradition, for så vidt som man vel kan spørge, om der overhovedet findes sand og levende kristendom uden efterfølgelse og inderlighed, uden kærlighed og bøn. ..." (Erik Skyum-Nielsen i [http://www.kb.dk/guests/natl/db/bv/bv-94/3-94/bro.htm ''Herrens tjener, versets mester''] ved omtale af Steffen Arndal: ''H. A. Brorsons liv og salmedigtning''.)

 

== Litteratur ==

 

== Eksterne henvisninger ==