Julian (kejser): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.3) (Robot ændrer hr:Julijan Apostat
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 1:
[[Fil:Saint Mercurius killing Iulian.jpg|thumb|200px|[[Sankt Merkurius]] slår Julius den Frafaldende ihjel]]
'''Julian den Frafaldne''' (gr. ''Apostata'', egl. Flavius Claudius Julianus) ([[331]] - [[26. juni]] [[363]]) var romersk kejser [[361]]-[[363]], og den sidste ikke-kristne kejser på den romerske trone.
 
Som nevø af [[Konstantin den Store]] overlevede Julian som dreng blodbadet efter dennes død i 337, som bragte bl.a. fætteren [[Constantius II]] til magten. Han voksede op som kristen under nøje overvågelse af fætterens spioner, men modtog en græskpræget opdragelse, som hemmeligt førte ham i antikristen retning, stærkt inspireret af [[nyplatonismen]]. I 354 udnævntes han til underkejser i [[Gallien]] i mangel af andres havelse og overraskede ved at vise glimrende evner som hærfører og administrator. Da Constantius i 361 ønskede hans hær beskåret med henblik på et felttog mod perserne, gjorde han oprør – efter sigende presset af soldaterne – men blev kejser uden kamp samme år, da fætteren døde.
 
== Oprøret mod Constants ==
Der er to hovedkilder til begivenhederne der leder til Julians kejserudnævnelse. Den første er Julians egen beskrivelse i brevet til Athen som han skrev i 361 da han gjorde klar til at marchere mod Konstans<ref>W.C. Wright (oversætter) - ''The Works of The Emperor Julian, volume II'', ''Letter to the Athenians'', Harvard University Press, 1998</ref>. Brevet er et forsøg på at legitimere sin handlinger overfor Konstants og kan som sådan også ses som et politisk program. Som kilde skal man dog være opmærksom på partiskheden i skriftet.
 
Den anden kilde er historikeren [[Ammianus Marcellinus]]’ beretning om begivenheden<ref>V. Ullmann (oversætter) - ''Femogtyve år af Roms Historie'', Arendal, 1877, 20. og 21. bog</ref>. Ammianus var højtstående i hæren på det tidspunkt begivenhederne udspiller sig, men befandt sig på daværende tidspunkt i Mellemøsten, og han har altså ikke selv overværet det han skriver om.
 
Selv om de to kilder grundlæggende er skrevet ud fra samme synspunkt; de var begge ikke kristne, og Ammianus var tro mod Julian som han tjente i hæren, er der stadig så mange forskellige punkter hvorpå de supplerer hinanden at der kan udledes en del ved at sammenstille dem begge.
Linje 97:
 
== Litteratur ==
* W.C. Wright (overæstter) - ''The Works of the Emperor Julian'' (3 bind), Harvard University Press, 1998.
* V. Ullmann (oversætter) - Ammianus Marcellinus - ''Femogtyve år af Roms Historie'' (2 bind), Arendal, 1877-1880.
* Desuden har [[Henrik Ibsen]] behandler Julians liv i sit drama ''Kejser og Galilæer'' (1873).