Jættestue: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 1:
[[
En '''jættestue''' er et gravanlæg fra [[bondestenalder]]en bygget af meget store sten dækket af en jordhøj. I lighed med [[dysse]]rne kaldes jættestuer også for ''[[megalit]]grav'' eller ''storstensgrave''. En jættestue består af et kammer, der kan være af forskellig udformning, og hvorfra der går en lang gang, som fører til højens yderside. Langs denne yderside er der anbragt mægtige randsten. Arkæologer vurderer, at der blev bygget omkring 40.000 store stengrave i årene fra omkring 3.500 til 3.000 før vor tidsregning. Kun cirka 500 af de store jættestuer er i dag bevaret.<ref name=bohrinsti>[http://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_08/jaettestuer_i_astronomisk/ Jættestuer i astronomisk perspektiv]
== Opbygning ==
Jættestuerne er bygget i [[bondestenalder]]en og tilhører [[tragtbægerkulturen]]. De afløser [[dysse]]rne, og skiftet sker ca. 3.200 år f.v.t. Jættestuerne blev bygget indenfor en relativ kort periode på højst et par hundrede år, og skal ses i tilknytning til [[landbrug]]ets indførelse omkring 4000 f.v.t. I dag kendes der til ca. 500 bevarede jættestuer i [[Danmark]], hvoraf hovedparten er mere eller mindre nedbrudt som følge af at man i 17-1800-tallet anvendte dem som stenbrud ved blandt andet vejbyggeri. En mindre gruppe er dog restaurerede eller står urørte som da de blev bygget i [[bondestenalder]]en.
Jættestuerne vidner om stor teknisk kunnen og en nøje gennemtænkt konstruktion. Eksempelvis er mellemrummene mellem de store bæresten udfyldt med tørmursfliser
Jættestuerne blev anvendt gennem flere hundrede år, og der er eksempler på at man også i [[bronzealder]]en har anvendt jættestuernes gravkamre til begravelser. Ved arkæologiske undersøgelser af blandt andet Rævehøj ved [[Slagelse]] har man fundet knoglerne efter adskillige gravlagte. I visse tilfælde omkring 100 forskellige mennesker.
Linje 21:
Omkring ovenstående henvises til Claus Nybos magisterkonferens Heaven´s Gate, Brudstykker af en helhed, s. 51 ff., SAXO-instituttet, Københavns Universitet 2010.
=== Koncentration af retningen øst/syd-øst ===
Der er en betydelig koncentration af retninger mod øst/syd-øst set indefra jættestuen. Det kunne umiddelbart tolkes som at jættestuerne er anlagt efter retningen til Solens opgang ved vintertid, men det er iflg. forskerne mere sandsynligt, at de er anlagt efter retningen til opgangen af fuldmånen, f.eks. den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Beregningerne viste, at der i tidsrummet fra 3.300 til 3.100 år f.v.t. var en overhyppighed på 50 % i antallet af måneformørkelser, der kunne ses i Danmark. Og det spændende var, at mønstret viste, at det kunne passe med fuldmåneopgange umiddelbart inden der kom en måneformørkelse.
Linje 29:
== Litteratur ==
* Jørgen Jensen: ''Danmarks Oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f.Kr.''; København 2001; ISBN 87-00-49038-5 (s. 366-383)
* Claus Nybo: Heaven´s Gate, Brudstykker af en helhed, s. 51 ff., SAXO-instituttet, Københavns Universitet 2010.
== Noter ==
{{reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.naturstyrelsen.dk/Common/soegeresultat.htm?SearchTerm=j%c3%a6ttestue Skov- og Naturstyrelsen: Jættestuer i Danmark]
* [http://www.nationalmuseet.dk/sw42212.asp Nationalmuseet: Stenaldergrave]
Linje 45:
**[http://www.fortidsminder.com/oem_jaettestue/oem_jaettestue_oplysninger.html Lidt om Øm Jættestue]
== Se også ==
* [[Nordisk før-kristen begravelse]]
{{histstub}}▼
[[Kategori:Stenalderstensætninger| ]]
▲{{histstub}}
[[de:Ganggrab]]
| |||