Karbon (geologi): Forskelle mellem versioner

== Geografi og Klima ==

I slutningen af [[Devon (geologi)|Devon]] faldt havniveauet globalt, men det steg igen i starten af Karbon. Temperaturen faldt også på sydpolen og det sydligste [[Gondwanaland]] var isdækket gennem det meste af perioden. I troperne var temperaturen dog høj gennem hele Karbon og det meste land var dækket af frodige sumpe. Mod slutningen af perioden faldt temperaturen igen, og klimaet blev mere tørt. [[Gondwanaland]] bevægede sig yderligere mod syd, og disse globale klimatiske ændringer var med til at de frodige kulsumpe ikke mere kunne eksistere. Landmasserne [[Gondwanaland]] og [[Laurasia]] gled sammen og blev til superkontinentet [[Pangea]], hvilket gav anledning til en del bjergkæder -– bl.a. den [[Hercyniske foldning]] i Europa, [[Allegheny-bjergene]] i Nord-Amerika og [[Ural-bjergene]] på grænsen mellem Europa og Asien.

== Vegetation ==

De omfattende tropiske skove i kultiden, er måske Karbons primære kendetegn -– og det er da også aflejringerne fra disse skove, der er blevet til nutidens kulforekomster og dermed har givet perioden sit navn. [[Padderokplanter]] og [[ulvefodsplanter]] var almindelige i Karbon. I dag lever de et tilbagetrukket liv, og de største bliver sjældent over 2 m mens de fleste er meget mindre (10-40cm), men i Karbon fandtes former som var store (op til 40 m høje) træer, f.eks. [[Skæltræ]] og [[Segltræ]]. Senere opstod [[frøbregner]]ne og mod periodens slutning også [[Cykas|koglepalmer]] og flere andre grupper som f.eks. den uddøde familie af nåletræer [[Utrechtiaceae]] hvorfra alle nulevende [[nåletræ]]er nedstammer.<ref>Farjon, A.: A natural history of conifers, ISBN 978-0-88192-869-3</ref>

== Dyreliv ==

[[ImageFil:LoganFauna011312.jpg|thumb|''Aviculopecten'', ''Syringothyris''.]]

Dyrelivet på land var veletableret i begyndelsen af Karbon. [[Padder]] var de dominerende leddyr på land, og fra disse skulle senere [[krybdyr]]ene udvikle sig -– de første leddyr der fuldt landlevende. [[Leddyr]] var også almindelige, og pga. det meget højere indhold af ilt i atmosfæren var disse meget større end i dag så som kæmpeguldsmeden ''Meganeura'' med et vingefang på 75cm, eller kæmpeskolopenderen ''Arthropleura'' der kunne blive op til 2,5 m lang. I havet var [[Haj]]erne og deres forfædre dominerende, men [[Benfisk]] var også udviklede og forekom i både saltvand og ferskvand.