Versionen fra 17. sep. 2012, 04:04 redigér Gecko (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.983 edits →‎Indflydelse ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 03:15 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Image~~Fil:Karl Popper2.jpg\|thumb\|right\|300px\|Karl Popper i 1990]] Sir '''Karl Raimund Popper''' ([[28. juli]] [[1902]] i [[Wien]] – [[17. september]] [[1994]] i [[London]]) var en østrigsk [[videnskabsfilosofi\|videnskabsfilosof]]. == Baggrund == Popper voksede op i et bogligt hjem, hvor forældrene, der var af [[jødisk]] herkomst, havde konverteret til [[protestantisme]]n, før Popper blev født. Hans far var radikal og nedlagde et stort arbejde i at drive ''Asyl für Obdachlose'' (= pensionater for hjemløse). I et af dem boede den unge [[Hitler]]. Popper uddannede sig først til [[møbelsnedker]], og blev specialist på at lave store skatoller og skriveborde med indviklede skuffearrangementer. Derefter tog han læreruddannelse. Han boede i skolebarakker og underviste Wiens fattigste børn. Samtidig fulgte han [[forelæsning]]er i [[matematik]] og [[fysik]], og studerede musik ved Wiens [[musikkonservatorium]]. <ref>Bernt Hagtveit: ''Ideologienes århundre'' (s. 165), forlaget Dreyer, Oslo 2010, ISBN 978-82-8265-004-5</ref> Af frygt for nazismen emigrerede han i 1937 til [[New Zealand]], hvor han var ansat på Canterbury University College i [[Christchurch]]. I denne periode skrev han ''The Open Society and Its Enemies'', som han senere beskrev som sin ''wartime effort'' (= krigsindsats). Værket er et forsvar for demokratiet og det åbne samfund, og et opgør med filosofferne [[Platon]], [[Hegel]] og [[Marx]], hvis filosofiske idébygninger efter Poppers mening foruddiskonterer totalitære systemer som [[nazisme]]n og [[kommunisme]]n. Værket cirkulerede senere i det kommunistiske [[Østeuropa]] som ''[[samizdat]]''-litteratur. Han angreb [[marxisme]]ns idé om, at økonomien styrer [[politik]]ken, som om politikerne stod magtesløse overfor økonomien. Popper udtalte, at Marx aldrig forstod den funktion, staten kan -– og bør -– have for at sikre frihed og humanitet. Han beundrede alligevel Marx som tænker, fordi denne var drevet af en "humanitær impuls", og gjorde et hæderligt forsøg på at anvende rationelle metoder på komplicerede samfundsproblemer. Popper advarede mod [[biologi]]ske modeller af mennesker eller historien, fordi de nemt kan blive [[Racisme\|racistiske]]; og mod misbrug af økonomisk magt, ikke mindst den tøjlesløse [[kapitalisme]]: "''Det er nemt at lære af små fejlgreb, men meget svært at lære af meget store fejlgreb.''" <ref>Bernt Hagtveit: ''Ideologienes århundre'' (s. 168)</ref> Hans sidste efterskrift om marxismen, samme år som han døde, var: "''[[Sovjetunionen\|Sovjetkommunismen]] er død, og med den atomtruslen. Så lad os være glade, og håbe at den [[trussel]] ikke vil komme tilbage i ny form, og lad os opgive skillet mellem højre og venstre, dele af den arv, marxismen efterlod sig, og som var en konsekvens af atomtruslen. Lad os nu leve i fred og glæde os ved vort ansvar.''" Han angreb kritikken af [[efterkrigstiden]]s [[Vesten]]. Godt nok så Popper meget forkert ved Vestens samfundsform: "''Men jeg er ikke i tvivl om, at det er den bedste, som nogensinde har eksisteret...Der synes at være en konkurrence om at komme med [[dommedag]]sprognoser: Jo mere radikalt, man nedvurderer de vestlige samfund, desto større er chancen for at blive hørt eller spille en ledende rolle i dem...I [[Europa]] og [[Nordamerika]], [[New Zealand]] og [[Australien]] har vi de bedste og mest lighedsbaserede samfund i hele menneskehedens historie. Det vigtigste er, at vi er beredt til at lytte til informeret [[kritik]], og vi er glade, hvis vi møder fornuftige forslag til forbedring af disse samfund. For vore samfund er ikke blot'' åbne ''for kritik -– men de er'' ivrige ''efter at reformere sig selv.''" <ref>Bernt Hagtveit: ''Ideologienes århundre'' (s. 166)</ref> Efter krigen tog han i 1947 til [[London]], hvor han blev ansat på [[London School of Economics]]. Han boede i England til sin død. I sine erindringer, ''Unended Quest'' (= Uafsluttet søgen) fra 1975, skrev han: "''Efter at min kone og jeg flyttede til Penn i [[Buckinghamshire]] i 1950, har jeg mistanke om, at jeg er den lykkeligste filosof, jeg har mødt...En af de mange kilder til lykke er at få et glimt her og der af et nyt aspekt ved den ufattelige verden, vi lever i, og den utroligt interessante rolle, vi spiller i den.''" <ref>Bernt Hagtveit: ''Ideologienes århundre'' (s. 165)</ref> == Filosofi == Hele Poppers filosofi kan opsummeres som [[kritisk rationalisme]]. ==== Videnskabsteori ==== Videnskabsteoretisk grundlagde Popper [[falsifikationisme]]n. Dette kaldes også [[fallibilisme]]. Modsat de [[logisk positivisme\|logiske positivister]], der hævdede, at en videnskabelig teori skulle være [[verifikationisme\|verificerbar]] -– dvs. at den skulle kunne bekræftes gennem observation -– forsvarede Popper et falsifikationistisk standpunkt. Bekræftelse af teorier skulle ske via [[Induktion (metode)\|induktion]]. Popper leverer en ætsende kritik af induktionen, hvor han videreudvikler [[David Hume]]s argumenter, og tilbageviser de forskellige nye varianter af induktion, så som forsøget på at anvende sandsynlighedsteori. Linje 27: ==== Politisk filosofi ==== Marxismen anser Popper for -– ligesom psykolanalysen og senere [[creationisme]]n -– at være et selvimmuniserende tankesystem, dvs det er lukket fra kritik udefra. Marxismen neutraliserer al kritik, ved at tilpasse den til sine færdigt opsatte tankebaner, eller affejer dem, der fremsætter kritikken, med at de må tilhøre [[klassefjenden]]. Popper kritik af marxismen suppleres af hans betragtninger over samfundet fra "The Poverty of Historicism". I denne afviser Popper tanken om at man kan forudse historien -– en central tanke for marxismen og for f.eks. [[Oswald Spengler]]. Popper kritiserer også tanken om at man kan designe et samfund fra grunden af, og gør sig til fortaler for at man kun foretager gradvise ændringer af samfundet. Han er således konservativ, og afviser enhver tanke om en grundlæggende revolution. Popper advarer i 1945 i ''The Open Society'' om, at den sovjetiske centralplanlægning var en opskrift for dens egen undergang. Og ganske rigtigt var de eneste områder, hvor Sovjetunionen overgik Vesten, teoretiske discipliner som matematik og fysik, fordi informationsfriheden dér var uden grænser. Ligesom [[Bertrand Russell]], som Popper så op til, mente Popper at kunne forudsige kommunismens fald af videnskabsteoretiske årsager; en centralstyret økonomi har ikke tilstrækkelig adgang til nødvendig information om alle dele af sin økonomi til at kunne fungere. Popper mente, at [[demokrati]]et havde sejret i [[den kolde krig]], fordi demokrati er den eneste styreform med en indebygget evne til forandring og kritik af den styrende magt. <ref>Bernt Hagtveit: ''Ideologienes århundre'' (s. 166-7)</ref> Linje 34: Popper udarbejdede i sin sene karriere også en metafysisk teori, som er et løsningsforslag til sjæl-legeme problemer. Under dette arbejdede han tæt sammen med [[John Eccles]], nobelpristager og hjerneforsker. Ifølge Popper er verden delt i tre sfærer: Verden 1 (fysiske ting), verden 2 (bevidstheder) og verden 3 (logiske relationer). Disse interagerer med hinanden; hvordan de gør det forklarer han ikke. Teorien har således både elementer fra [[Descartes]]' [[dualisme]], Platons idélære og Husserls tidlige fænomenologi. == Indflydelse == Popper har haft enorm indflydelse på senere videnskabsteori. Få filosoffer har fremført erkendelsesteorier bygger på [[induktion]] efter Popper. Hans vigtigste elever er [[Imre Lakatos]], Paul Feyerabend og [[Thomas Kuhn]]. Disse har dog, især under indflydelse af begrebet om inkommensurabilitet drevet Poppers filosofi i en mere skeptisk retning. == Forfatterskab == * Popper, K. R. (1933). ''Logik der Forschung'' * Popper, K. R. (1945). ''The Open Society and its Enemies''. London: Routledge. * Popper, K. R. (1957). ''The Poverty of Historicism''. London: Routledge. * Popper, K. R. (1959). ''The Logic of Scientific Discovery''. London: Routledge. (Oversat fra Logik der Forschung, Wien 1935). * Popper, K. R. (1963). ''Conjectures and Refutations''. London: Routledge. * Popper, K. R. (1972). ''Objective Knowledge. An Evolutionary Approach''. Oxford: Clarendon Press. * Popper, K. R. (1973). ''Kritisk rationalisme. Udvalgte essays om videnskab og samfund''. Oversat fra engelsk. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Popper, K. R./Eccles, J.C. (1984). ''The Self And Its Brain'' == Litteratur == * Jarvie, I. C. (1998). Popper, Karl Raimund (1902-94). I: ''Routledge Encyclopedia of Philosophy'', Version 1.0, London: Routledge. * Whewell, W. (1840) ''The Philosophy of the Inductive Sciences, Founded upon their History, Vol. 1-2''. London: J.W. Parker. == Henvisninger == <References /> == Eksterne henvisninger == Linje 59: {{FD\|1902\|1994\|Popper, Karl}} [[Kategori:Personer fra Wien]] [[Kategori:Filosoffer fra Østrig]]

Karl Popper: Forskelle mellem versioner