Forskel mellem versioner af "Kernefysisk bindingsenergi"

m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
m (Robot fjerner ml,pl,cs,bg,simple,uk,sv (strongly connected to da:Kernekraft))
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
[[FileFil:Binding energy curve - common isotopes.svg|500px|thumb|Gennemsnitlige bindingsenergi per [[nukleon]]. Følgende har den højeste gennemsnitlige bindingsenergi per nukleon i faldende orden: [[Nikkel-62|<sup>62</sup>Ni]], [[Jern-58|<sup>58</sup>Fe]], [[Jern-56|<sup>56</sup>Fe]] og [[Nikkel-60|<sup>60</sup>Ni]].<ref>[http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/nucene/nucbin2.html#c1 The Most Tightly Bound Nuclei]</ref> Som konsekvens heraf vil man miste energi hvis man fissionerer (spalter) eller fusionerer jernkerner (- muligvis med undtagelse til fusionering til en [[neutronstjerne]] eller tættere). Af grafen kan det også udledes at man får væsentligt mere energi ud af at fusionere [[Deuterium|<sup>2</sup>H]], [[Tritium|<sup>3</sup>H]], [[helium-3|<sup>3</sup>He]], [[litium-6|<sup>6</sup>Li]], [[litium-7|<sup>7</sup>Li]], [[Bor-11|<sup>11</sup>B]], [[Nitrogen-15|<sup>15</sup>N]] per nukleon - end at fissionere meget tunge kerner f.eks. [[uran-235|<sup>235</sup>U]].]]
 
En generel og enkel beskrivelse af '''kernefysisk bindingsenergi''' er energien der kræves for, at et [[atom]]s [[atomkerne|kerne]] kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele ([[nukleon]]er), f.eks. [[neutron]]er og [[proton]]er.
 
Hvis den kernefysiske bindingsenergi for produkterne er højere, når lette atomkerner [[kernefusion]]erer - eller når tunge kerner splittes ([[fission]]eres), vil der i begge tilfælde konverteres "ekstra" kernefysiske bindingsenergi til anden energi - f.eks. [[varme]], eller [[elektricitet]].
 
I atomkernerne er nukleonerne bundet sammen af den [[stærke kernekraft]], som virker mellem [[kvark (fysik)|kvarker]]. Bindingsenergien af en kerne er per definition lig den energi som skal til for at splitte kernen ad i sine bestanddele, svarende til den energi som frisættes når man sammenføjer nukleonerne til den pågældende kerne. Energiudviklingen skyldes at kernen vejer mindre end summen af sine bestanddele. Massedefekten (<math>m_\mathrm{defekt}</math>) for kernen <math>{}_Z\mathrm{X}_N</math> er givet ved
Ved kerneprocesser hvor svagt bundne kerner omdannes til stærkere bundne kerner, frigives energi i form af [[varme]] og [[gammastråling]]. Det kan ske ved at en stor kerne med lille bindingsenergi per nukleon spaltes i mindre kerner med større bindingsenergi per nukleon, se [[fission]], eller ved at små kerner med lille bindingsenergi per nukleon sammensmeltes til en større kerne med større bindingsenergi per nukleon, se [[fusion]]. En lille masse kan konverteres til en stor energi. Herpå bygger [[kernekraft]].
 
== Kilder/referencer ==
{{reflist}}
 
235.050

redigeringer