Kernekraft: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
JAnDbot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot ændrer ru:Ядерная энергия
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 3:
'''Kernekraft''' (i daglig tale også '''atomkraft''') betegner udnyttelse af [[atomkerne]]reaktioner til energiforsyningsformål i en [[kernereaktor]] (aktiv [[fission]] og [[fusion]]) eller [[radioisotopgenerator]] (passiv [[fission]] af [[ustabile atomkerner]]). Kernekraft udgør et vigtigt alternativ til energiforsyning baseret på fossilt brændsel og indgår i flere landes [[energistrategi]]. Cirka 17 procent af verdens samlede omsætning af [[elektrisk energi]] stammer fra kernekraft.
 
[[Fil:Binding energy curve - common isotopes.svg|500px|thumb|Gennemsnitlige [[Kernefysisk bindingsenergi|bindingsenergi]] per [[nukleon]]. Følgende har den højeste gennemsnitlige bindingsenergi per nukleon i faldende orden: [[Nikkel-62|<sup>62</sup>Ni]], [[Jern-58|<sup>58</sup>Fe]], [[Jern-56|<sup>56</sup>Fe]] og [[Nikkel-60|<sup>60</sup>Ni]].<ref>[http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/nucene/nucbin2.html#c1 The Most Tightly Bound Nuclei]</ref> Som konsekvens heraf vil man miste energi hvis man fissionerer (spalter) eller fusionerer jernkerner (- muligvis med undtagelse til fusionering til en [[neutronstjerne]] eller tættere). Af grafen kan det også udledes at man får væsentligt mere energi ud af at fusionere [[Deuterium|<sup>2</sup>H]], [[Tritium|<sup>3</sup>H]], [[helium-3|<sup>3</sup>He]], [[litium-6|<sup>6</sup>Li]], [[litium-7|<sup>7</sup>Li]], [[Bor-11|<sup>11</sup>B]], [[Nitrogen-15|<sup>15</sup>N]] per nukleon - end at fissionere meget tunge kerner f.eks. [[uran-235|<sup>235</sup>U]].]]
Der findes to grundlæggende forskellige måder at udvinde [[energi]] af kernereaktioner på:
* Ved [[fusion]] forenes to lette kerner til en tungere.
Linje 26:
I nutiden er kernekraft under afvikling i visse lande (først og fremmest [[Tyskland]]), medens den udbygges i andre ([[Frankrig]] og [[Finland]]). I Frankrig (2006) genereres cirka 78% af den elektriske energi af kernekraft.
 
Man bedes bemærke, at den mest udbredte atomkraft i dag (2010) hovedsageligt er baseret på Uran-235. Problemet med atomkraftværker baseret på Uran-235 er, at [[isotop]]en Uran-235 kun udgør 0,7% af det naturlige uran - og at de rigeste (rentable og mindst CO2-svinende) kendte uranforekomster svinder hastigt ind (prognose år 2016) og prognosen er at jordens uranudvinding, med nuværende Uran-235 forbrug og udvindingsteknikker, i 2076 (prognose) vil bruge mere energi på udvinding end udvundet energi ved fission - det kaldes urans energiafgrund. Hvis jordens lande bygger flere atomkraftværker, vil det blot øge hastigheden mod uranenergiafgrunden.
<ref>[http://www.stormsmith.nl/publications/Energy%20Security%20and%20Uranium%20Reserves-July%202006.pdf stormsmith.nl: Factsheet 4: Energy security and uranium reserves] Citat: "...After about 60 years the world nuclear power system will fall off the 'Energy Cliff' - meaning that the nuclear system will consume as much energy as can be generated from the uranium fuel. Whether large and rich new uranium ore deposits will be found or not is unknown...Graph 1: Depletion of world known recoverable resources, 2006 - 2076...Net energy and the 'Energy Cliff' Graph 2: the energy cliff..."</ref>
<ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080421123231.htm American Chemical Society (2008, April 22). Questioning Nuclear Power's Ability To Forestall Global Warming. ScienceDaily.] Citat: "...The study points out that supplies of high-grade uranium ore are declining, which may boost nuclear fuel's environmental and economic costs, including increases in energy use, water consumption and greenhouse gas emissions. In addition, newly discovered uranium deposits may be more difficult to extract in the future -- a further drain on economic and environmental resources...", [http://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/es702249v Gavin M. Mudd and Mark Diesendorf. Sustainability of Uranium Mining and Milling: Toward Quantifying Resources and Eco-Efficiency]</ref>
<ref>[[:en:Peak uranium]]</ref>
 
Fissionsenergi baseret på uran kan muligvis med slag blive en langtidsenergikilde for jorden, hvis man kan få lavet en holdbar og sikker [[hurtig formeringsreaktor]]. Grunden ville være at også Uran-238 kan anvendes hvilket vil øge energiudbyttet per udvunden kg uran med mindst en faktor 50. Ydermere er det muligt at de langtidsradioaktive tunge kerner (typisk [[aktinider]] f.eks. [[plutonium]]) også ville kunne fissioneres i reaktoren med fordelene - mere udvunden energi og ægte destruktion af langtidsradioaktiv kernekraftaffald som i dag hober sig op jorden rundt.
<ref>[http://www.iaea.org/Publications/Magazines/Bulletin/Bull155/15504702426.pdf IAEA: The Need for Fast Breeder Reactors] Citat: "...These programmes are extremely costly and it has been estimated that development of a first commercial prototype will require a total cost of at least $2000 - $3000 million; each programme occupies several thousand scientists in government laboratories and in industry...The plutonium breeder will also offer the obvious solution for the use of what are at present by-products from nuclear power production, viz. depleted uranium from the enrichment plants and plutonium produced by the present types of thermal reactors. Without use in breeders we would in 2000 have some 5 million tons of depleted uranium and about 6000 tons of plutonium in store..."</ref>
 
== Fusionsenergi ==
Linje 38:
Fusionskraft betegner energiforsyning som bygger på sammensmeltning af atomkerner. Mens kernekraft byggende på fission er en for længst etableret [[teknologi]], støder man ved fusionskraft på den hindring, at man skal overvinde den elektriske frastødning mellem kernernes [[proton]]er for at sammensmelte dem. I [[Solen]] og andre [[stjerne]]r sker det ved en [[temperatur]] af størrelsesorden 1 million [[kelvin]], og selv om der er gjort ihærdige bestræbelser på at realisere [[kold fusion]], er opvarmning af fusionbrændslet vha. elektromagnetiske felter fortsat den foretrukne angrebsvinkel. Alternative strategier inkluderer fokusering af [[laser]]stråler på små dråber kernebrændsel (laserstrålernes mission er at skabe stort tryk og høj temperatur) og myon-katalyseret fusion (ved udskiftning af atomernes elektroner med de tungere [[myon]]er opnår man at gøre atomets radius mindre, hvorved atomkernerne lettere kan bringes tæt på hinanden).
 
Prognosen for hvor lang tid det radioaktive affald fra fusion vil være farligt, estimeres til kun at være 50 år - og 100 år for det længstlivede radioaktive affald. Efter 300 år vil radioaktiviteten være sammenlignelig med [[kul]]aske.
<ref name="WorldEnergyCouncil">{{Cite web
|url=http://www.worldenergy.org/wec-geis/publications/default/tech_papers/18th_Congress/downloads/ds/ds6/ds6_5.pdf
Linje 73:
|- bgcolor="#efefef"
! '''Teknologi v'''
! '''CO<sub>2</sub>-ækvivalenter'''<br />2008<br />gCO2/kWh<ref name="parliamentuk">[http://www.parliament.uk/documents/post/postpn268.pdf Carbon footprint of Electricity Generation], postnote October 2006, no. 268, Parliamentary Office for Science and Technology, UK</ref>
! '''CO<sub>2</sub>-ækvivalenter'''<br />1995<br />gCO2/kWh<ref>[http://www.iaea.org/Publications/Magazines/Bulletin/Bull374/37404080207.pdf IAEA bulletin 4/1995: Nuclear energy & the environmental debate: The context of choice]</ref>
! '''CO<sub>2</sub>-ækvivalenter'''<br />2006<br />gCO2/kWh<ref>[http://www.stormsmith.nl/publications/Energy%20from%20Uranium%20-%20July%202006.pdf stormsmith.nl: Energy from uranium ] Citat: "...Nuclear electricity generated from ores with a grade of 0.15% U, the world average at this moment, has a specific carbon dioxide emission of nearly 90-140 grams CO2 per kilowatt-hour, depending on accounting the energy debt or not...Emissions of other GHGs..."</ref>
! '''CO<sub>2</sub>-ækvivalenter'''<br />2010<br />gCO2/kWh<ref>Video: [http://video.ted.com/talks/podcast/NuclearDebate_2010_480.mp4 jun, 2010, TED: Debate: Does the world need nuclear energy?] ([http://www.ted.com/talks/lang/eng/debate_does_the_world_need_nuclear_energy.html lav-opløsning]) To opponenter fremlægger og har hver deres CO2 grafer. Her anvendes Professor ved [[Stanford University]] [http://www.stanford.edu/group/efmh/jacobson/ Mark Z. Jacobsons] tal aflæst fra tiden 9:47 med CO2 fra både livscyklus og fossil-CO2-udslip mens man venter på godkendelse og kraftsværkbyggeriet. Se [http://www.stanford.edu/group/efmh/jacobson/Articles/I/0911SIEPR.pdf stanford.edu: "A Plan For a Sustainable Future" side 11] og [http://www.stanford.edu/group/efmh/jacobson/Articles/I/ReviewSolGW09.pdf Side 7, tabel 3: Mark Z. Jacobson: Review of solutions to global warming, air pollution, and energy security]</ref>
|-
| [[Kul]]
Linje 176:
{{Link GA|es}}
{{Link GA|fi}}
{{Link GA|zh}}
{{Link GA|id}}
{{Link GA|zh}}
 
[[af:Kernkrag]]