Kimplante: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot fjerner pt,eo,sk,ru,es,ca,fi,it,id,ja,sl,cs,io,simple,lt,sv,nl,ar (strongly connected to da:Embryon) |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 2:
En '''kimplante''' er den unge plante, som netop er [[spiring (plante)|spiret]] frem af frøet. Kimen er forstadiet til den nye [[plante]]. Den er også den aktive del af [[frø (plante)|frøet]], som rummer de styrende arveanlæg, der skal sætte gang i [[spiring (plante)|spiringen]]. Kimplanten består af [[kimrod]], [[kimstængel]] og et eller flere [[kimblad]]e. Hos de [[enkimbladet|enkimbladede]] planter findes kun ét kimblad, hos de [[tokimbladet|tokimbladede]] er der to, mens der hos [[nåletræer]]ne findes flere. Kimplanten har to vækstpunkter: et i toppen, der senere vil danne den blivende plantes stængel, blade og blomster, og et i spidsen af kimroden, hvorfra der sker rodvækst.
Spiringstidspunktet er bestemt af arvelige forhold. Planter fra egne med kolde vintre eller langvarige tørkeperioder har ofte indbygget en frøhvile, som forhindrer, at frøet går i gang med at spire på ugunstige tidspunkter. Frøet rummer
Kimplantens spiring sættes i gang ved [[frø (plantedel)|frøets]] optagelse af vand. Når vandindholdet når tæt på 60 %, igangsættes celledeling og cellestrækning i [[kim]]en. Det skaber kimroden, som sørger for optagelse af vand og mineralske salte fra den omgivende jord. Den videre fremspiring af kimstængel og kimblade er baseret på den energi og det materiale, som ligger klar i [[frøhvide]]n. Så snart stængel og kimblade bliver belyst, dannes der [[grønkorn]], og fotosyntesen går i gang. Fra dette tidspunkt bliver kimplanten mere og mere uafhængig af oplagsnæringen i frøhviden.
| |||