Versionen fra 22. maj 2012, 23:49 redigér Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.067 edits m r2.7.3) (Robot tilføjer pnb:کیوی; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 03:30 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 23: Kiwierne er de mindste arter indenfor strudsefuglene. De lever kun på [[New Zealand]] og er tilpassset et liv, hvor det, som hos de andre strudsefugle, ikke er nødvendigt at kunne flyve. New Zealand husede ikke større [[rovdyr]] før [[menneske]]t kom til øerne. Først indenfor den senere tid er disse introduceret, først med [[maori]]erne og senere med [[europæer]]ne bl.a. i form af [[rotte]]r, [[hund]]e og [[kat]]te. Disse rovdyr gør stort indhug i bestanden af bl.a. kiwier på New Zealand, så kiwierne må betragtes som truede når de indslæbte rovdyr ikke kan holdes under kontrol. Kiwier lever i huler i [[skov]]bunden. De lever af småinsekter -– [[orm]]e, [[edderkop]]per, [[biller]] og nedfaldne [[frugt]]er. Til dette har de udviklet helt specielle kendetegn. Kiwiens lange [[næb]] er udviklet til at stikke i jorden og fange [[insekt]]er, de har endda udviklet [[næsebor]]ene, så de sidder på spidsen af næbbet, et karaktertræk ingen andre [[fugl]]e besidder. Herudover har kiwierne lange [[knurhår]] ved næbroden, der hjælper dem i fødesøgningen, der altid foregår om natten. Om natten kan man tit høre kiwiens karakteristiske snøftelyde, der fremkommer, når de forsøger at rense næseborene for jord. Kiwiernes ben er korte og kraftige, med lange kløer på tæerne. De bruges til opskrabning af skovbunden for at skræmme insekter frem. Selvom kiwien ser temmelig speciel og lidt kluntet ud er den overraskende adræt når den bevæger sig. De kraftige ben bærer den hurtigt frem og stabiliteten opnås ved at kiwien bevæger [[hoved]]et og [[hals]]en i en karakteristisk hoppende bevægelse. Linje 29: Kiwien er populær i New Zealand. faktisk så populær, at europæerne har taget navnet til sig. Der lever altså to forskellige [[folk]] med to forskellige [[kultur]]er på New Zealand: Maorierne, oprindelig fra [[Polynesien]] og kiwierne, oprindelig fra [[Europa]]. Af alle fugle har kiwierne forholdsmæssigt set det største [[æg]]. Et kiwiæg vejer 15-30% af hunnens kropsvægt. Til sammenligning fylder [[verden]]s tungeste æg -– strudseægget kun omkring 1,5½% af [[struds]]ehunnens kropsvægt. <ref>Illustreret Videnskab 11/2011 side 22</ref> == Kilder/Henvisninger ==

Kiwier: Forskelle mellem versioner