Klassekamp: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Klassekamp''' er et begreb som beskriver [[klassekonflikten]] mellem [[arbejdsgiver]]e og [[arbejder|arbejdstagerarbejdstagere]]e. Klassetilhørsforhold defineres ved ens ejerskabsforhold til produktionsmidlerne, og der er således to hovedsagelige samfundsklasser:
 
''[[Proletariat]]et'' og ''[[borgerskab]]et''.
Linje 6:
* '''Borgerskabet''' (eller [[kapitalist]]erne) har magt over produktionsmidlerne og [[kapitalen]] og aftager proletariatets arbejdskraft.
 
Konflikten består i at arbejdstageren - eller arbejderen - som udgangspunkt ønsker den højest mulige løn, mens arbejdsgiveren - eller kapitalisten - ønsker at minimere sine omkostninger ved at presse lønnen nedad. Klassekampen består i at klasserne kæmper mod hinanden for at opnå et af de to modstridende mål.
 
Den [[marxisme|marxistiske]] historieopfattelse - eller den [[Historisk materialisme|historiske materialisme]] - opfatter historiens gang som en kamp mellem disse to samfundsklasser. Begrebet klassekamp introduceredes i [[Karl Marx|Marx]]' ''[[Det Kommunistiske Manifest|kommunistiske manifest]]'', hvori det påstås, at "alle tidligere samfunds historie er en del af klassekampens historie"<ref>Marx/Engels udvalgte værker 1, forlaget Tiden 1976, side 26</ref>. De to samfundsklasser er ifølge den marxistiske tænkning hinandens modsætninger.
 
Marx påstår at "klassekampen" ikke er en subjektiv teori, en "teori" eller et synspunkt blandt andre. Tværtimod mener Marx at klasserne og kampen mellem dem eksisterer uafhængigt af de enkelte menneskers subjektive opfattelser, idet han siger:
 
<blockquote>
«Hvad angår mig , så er det ikke min fortjeneste at have opdaget klassernes eksistens i det moderne samfund, og heller ikke kampen mellem dem. Borgerlige historikere havde længe før mig skildret den historiske udvikling af denne klasse-kamp, og borgerlige økonomer - klassernes økonomiske anatomi. Det nye jeg gjorde, var at bevise:
# At eksistensen af klasser bare er knyttet til bestemte historiske faser i produktionens udvikling (''historische Entwiklungsphasen der Produktion'').
# At klasse-kampen nødvendigvis fører til [[proletariatets diktatur]].
Linje 20:
</blockquote>
 
== Samfundsklasser ==
Foruden proletariatet og borgerskabet eksister også klasser som [[småborgerskab]]et der eksempelvis er selvstændige erhvervsdrivende med mindre virksomheder, og [[pjalteproletariatet]] (tysk: ''lumpenproletariat'') der dækker over [[arbejdsløshed|langtidsarbejdsløse]], [[kriminel]]le og andre subsistensløse. Derudover falder lønmodtagere i mellemlederstillinger, lavere embedspersoner indenfor [[politi]] og [[militær]], [[bonde|småbondesmåbondestanden]]standen og [[tyende]] ikke indenfor de to hovedklasser.
 
== Kilder ==