Klaustrofobi: Forskelle mellem versioner

Hvis klaustrofoben får et anfald, mens han er i et aflukket rum, frygter han, at han ikke vil kunne undslippe situationen. Folk, som lider af klaustrofobi, kan have svært ved at trække vejret i lukkede auditorier, teatre og elevatorer. Ligesom mange andre psykiske sygdomme kan klaustrofobi somme tider udvikles på grund af en traumatisk hændelse i barndommen.

Populært betragtes klaustrofobi som det modsatte af [[agorafobi]] eller "frygt for åbne områder". Dette er dog at oversimplificere tingene: klaustrofober kan også frygte at være i folkemængder, og agorafobi kan også beskrives som "frygt for offentlige steder", og på den måde kan en overfyldt festplads f.eks. ramme både klaustrofober og agorafober negativt.

* Patienter kan sættes i indelukkede områder. Erkendelsen af, at de har været udsat for deres største frygt uden at være kommet til skade, kan gøre indtryk og være en stærk terapi.

* Patienter kan lære specifikke afslapnings- og visualíseringsteknikker, som de kan bruge mod fobi-relateret angst. [[Posttraumatisk belastningsreaktion|Udløsningen af fobien]] introduceres gradvis, mens patienterne koncentrerer sig om at opnå fysisk og psykisk afspænding. Til sidst vil de være i stand til at konfrontere kilden til deres frygt uden at blive nervøse.

* '''Forbilleder''' -– patienter kan også se andre patienter blive sat i lukkede områder (terapi I), og opfordres til at efterligne den samme tillid.

* '''Kognitiv adfærdsterapi''' -– personen hjælpes til at konfrontere og ændre de tanker og holdninger, som kan føre til følelsen af frygt.

* '''Medicinsk behandling''' -– Beroligende og antidepressiv medicin. Medicin såsom [[beta-blokkere]] kan bruges til at behandle de fysiske symptomer på [[angst]], f.eks. et hurtigt slående [[hjerte (organ)|hjerte]].

== Se også ==

* {{en ikon}} [http://www.betterhealth.vic.gov.au/bhcv2/bhcarticles.nsf/pages/Claustrophobia?open Victorias regerings artikel om klaustrofobi]