Kloning: Forskelle mellem versioner

Også i dyrenes verden er kloner et velkendt fænomen, selv om man ikke altid er sig det bevidst. [[Enæggede tvillinger]] er nemlig kloner med helt ens arveanlæg. Når der tales om '''dyrekloner''', drejer det sig dog oftest om de kunstigt frembragte kloner, som har set dagens lys i de seneste år, hvor man fjerner arvemassen fra en ægcelle og derefter indsætter [[arvemasse]] fra en ønsket donorcelle. Til dette bruges en meget tynd injektionsnål til at skifte arvemassen. Derefter giver man ægcellen et lille elektrisk stød og ægcellen vil opføre sig, som om den netop var blevet befrugtet og begynde at dele sig. Ægget med dets nye kerne og arvemateriale får derefter lov at vokse i en kultur i nogle dage, hvorefter fosteret indsættes i [[livmoder]]en på en anden moderorganisme. Resultatet er, at man får to eller flere [[organisme]]r med identiske [[genom]]er. En [[klon]] og en "forældre". De to sæt organismer har fuldstændig ens [[gen]]er.

 

 

Ved seksuel formering får [[menneske]]r normalt et sæt gener fra hver af forældrene og [[arve]]r derfor en blanding af genetiske egenskaber fra begge forældre. Ved kloning af mennesker bruges kun generne fra en person. Klonen (det nye menneske) arver derfor præcis samme genetiske egenskaber som denne person.

== Eksterne henvisninger ==

* [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3663277.stm BBCNews 27. April 2004: Carbon kitty's $50,000 price tag]

* [http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=124 Teknologi-rådet: BIOSAM Nr. 2: Dolly og klonerne]

* [http://lexopen.fateback.com/ Lexopen]