Kloster (kristendom): Forskelle mellem versioner

Indenfor det enkelte kloster tilkom den øverste ledelse i enhver henseende ''abbeden'', der valgtes på kanonisk vis af munkene i kapitlet. Kapitlet var munkenes kreds, samlet i [[kapitelsalen]] efter [[morgenmesse]]n; man begyndte med en bøn og læsning af et stykke af ordensreglerne; derefter skulde enhver tilstå, om han havde gjort noget galt, med undtagelse af hvad der var forbeholdt skriftemål; her fik også munkene ordre for den kommende uge.

 

 

Lægbrødrene var de, der ikke var optagne i munkeordenen. Disses hovedbeskæftigelse var landarbejde og håndværk, hvorfor man ikke ønskede at optage andre end dem, "som forstår et håndværk og kan arbejde". En ''magister conversorum'', der ikke var munk, skulle føre tilsyn med dem. Lægbrødrene havde deres egen sovesal, muligvis også særskilt sygehus. Klosterets forskellige værksteder var i særlig grad til brug for dem, og desuden gjorde de tjeneste i køkken, gæstehus og sygehus. Desuden virkede de som bestyrere af klostrets ladegårde, der skulle være indrettede lige som klostret, her under med kapel, hvis gården lå så langt fra klostret, at brødrene ikke kunde nå til klostrets kirke.

== Gerning ==

 

 

== Klosterordener ==