Forskel mellem versioner af "Knuth"

8 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
(+ våben)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
 
Med hans sønner delte slægten sig i tre endnu blomstrende linjer. Den ældste, generaladjutant hos kongen, senere [[assessor]] i [[Højesteret]], [[stiftamtmand]] over [[Sjællands Stift]], [[gehejmekonferensråd]], hvid og [[blå ridder]], grev [[Eggert Christopher von Knuth (1722-1776)|Eggert Christopher Knuth]] (1722-1776), arvede grevskabet, kom ved sit første ægteskab med Marguerite Maurice Francoise Isidore marquise Casado de Monteleone tillige i besiddelse af [[grevskabet Gyldensteen]] og arvede endelig substitutionen for [[stamhuset Lerchenfeldt]], [[13. august]] [[1772]] på ny substitueret med [[stamhuset Mørup]], der [[4. marts]] [[1803]] atter substitueredes med en [[fideikommis]]kapital, "det Lerchenleldt’ske Fideikommis", der følger
[[grevskabet Knuthenborg]]. Hans ældste søn, [[stiftamtmand]] over [[Sjællands Stift]], [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]], grev [[Johan Henrik Knuth]] (1746-1802), som tiltrådte besiddelsen af begge grevskaber, efterlod kun døtre, af hvilke den ældste, Constance Henriette Frederikke (1772-1827), arvede [[Gyldensteen]], der gennem hendes ægteskab kom i slægten [[Bernstorff (adelsslægt)|Bernstorffs]] besiddelse. [[Knuthenborg]] tilfaldt derefter hendes farbroder, daværende baron, grev [[Frederik Knuth]] (1760-1818), som [[5. februar]] [[1811]] fik kgl. bevilling på, at hans afkom - også de yngre sønner - måtte føre grevelig titel, dog, at der ved hvert tronskifte ville være at søge stadfæstelse på denne bevilling, hvilken indskrænkning senere er ophævet. Sidstnævnte, oprindeligt søofficer, blev 1. deputeret i Admiralitets-kollegiet, [[gehejmekonferensråd]] og [[hvid ridder]]. Hans ældste søn, konstitueret [[amtmand]] over [[Akershus Amt]], [[kammerherre]], grev [[Eggert Christopher Knuth (1786-1813)|Eggert Christopher Knuth]] (1786-1813), død før faderen, var fader til grevskabets 5. besidder, [[kammerherre]], grev [[Frederik Marcus Knuth]] (1813-1856).
 
Denne, slægtens betydeligste mand, tog juridisk embedseksamen [[1833]], var derpaa 2 år på rejse i [[Europa]] sammen med [[C.C. Hall]], hvorefter han [[1837]] tiltrådte det stærkt forgældede grevskab, som under hans fortrinlige ledelse atter blev bragt på fode. Han var den første, som - [[1845]] - fik bevilling til at bortarvefæste (fra [[1849]] tillige til at sælge) bøndergods fra len og benyttede denne ret på særdeles billige vilkår. Han sad [[1844]] og [[1846]] i [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|Roskilde Stænderforsamling]] og sluttede sig her til det frisindede parti, blev [[1847]] amtmand over [[Sorø Amt]], overdirektør for [[Sorø Akademi]] og medlem af direktionen for [[Københavns Universitet|Universitetet]] og de lærde skoler. Det var [[Christian 8.]]s hensigt, at Knuth skulle have udført [[Grundtvig]]s plan om en stor folkelig højskole i [[Sorø]], en plan, der bortfaldt ved kongens død. Efter [[A.W. Moltke]]s råd udnævntes Knuth til [[udenrigsminister]] i [[Martsministeriet]], 36 år gammel, og modtog som sådan [[Dannebrogordenen|Storkorset]]. Fra [[1851]] beklædte han med megen dygtighed stillingen som forstander for [[Herlufsholm]], var [[kongevalgt]] medlem af [[Den grundlovgivende Rigsforsamling]], af [[Folketinget]] [[1852]]-[[1853|53]] og af [[Landstinget]] fra [[1854]]. Hans tidlige død blev meget beklaget. Fra ham stammer grevskabets senere besiddere.
 
Hans farbroder, [[gehejmekonferensråd]], [[kammerherre]], grev [[Frederik Christian Julius Knuth]]
242.767

redigeringer