Kreta: Forskelle mellem versioner

Overfladisk set forekommer Kreta meget græsk. Men ved nærmere undersøgelse afsløres, at øens kultur er noget helt for sig selv. Kreta blev først en del af Grækenland i [[1913]] -– før det har romere, byzantinere, romere, venetianere og osmaner regeret på øen.

Kreta har mere end 150 km sandstrand. Heraf 2 pragtfulde strande vest for Chania. I det nordøstlige hjørne af øen ligger Europas eneste naturlige [[palmelund]]. Kournas søen i Chania området er den eneste naturlige ferskvandssø på Kreta med et areal på 160.000 m2 -– lidt afhængig af årstiden. Kreta er temmelig bjergrig med 4 bjergkæder. I Vestkreta ligger Léfka Ori, De Hvide Bjerge, som alene har mere end 40 toppe, som rager mere end 2.000 meter i vejret. Øens højeste punkt, Psiloritis ligger 2.456 meter over havets overflade. Det ligger i Midtkretas bjergmassiv Ida. Længere mod øst ligger Lassithi bjergene med toppen Dikti og længst mod øst ligger den lavere bjergkæde Thripti.

De samme geologiske kræfter, som skabte bjergene, har også skabt nogle imponerende kløfter på øen. Den mest berømte er [[Samariakløften]] -– Europas længste kløft på ca. 18 km. I den østlige del af Kreta ligger [[Kilada ton Nekron]] -– Dødens dal, navngivet efter fund af minoiske grave på stedet.

Der findes mere end 2.000 huler rundt om på øen. Helt tilbage til 3.000 f.Kr. er disse huler blevet brugt til tilbedelse af guder. I Spileo Eilithias var en kult, som tilbad Eilithia, gud for fødsler. Spileo Dikteon Andron på Lassithi sletten regnes for Zeus' fødested -– mere herom senere. Spileo Melidoniou var stedet for en tragisk begivenhed i 1824, hvor 300 indbyggere havde søgt tilflugt for de [[Tyrkiet|tyrkiske]] tropper. Da de nægtede at komme ud, spærrede tyrkerne åbningen med brændbart materiale, som de antændte. Alle beboerne omkom.

Kreta har formentlig [[Europa]]s mildeste [[klima]]. Den stærke nordvestvind -– meltemi -– bringer en smule afkøling på de hede juli- og augustdage. Regn i sommerperioden forekommer ikke. Foråret starter i begyndelsen af april, hvor de vilde blomster pryder hver mark og vejside, og hvor luften er mættet med duft af appelsiner og citroner. Bjergene bevirker dog, at der kan være udtalte forskelle i vejret i de forskellige områder af øen. Vinteren er mild og temperaturen når kun sjældent under 10 grader celsius. I april nærmest eksploderer foråret og går over i sommer. Stigningen i temperaturen og det varme vejr fortsætter ind i sensommeren.

Den [[romerriget|romerske]] tid (70 f. Kr.-395). I år 71 før Kristus indledte romerne under ledelse af Quintus Metellus et felttog mod Kreta. Det tog dog 3 år, inden de havde underlagt sig øen, og Kreta blev en del af en provins, som også omfattede områder i Nordafrika. Romerne gik i gang med at forbedre vejnettet og byggede akvædukter og kunstvandingsanlæg. I 59 kom kristendommen til Kreta med [[apostlen Paulus]]. Han indsatte sin gode ven Titus som øens første biskop, hvorefter han fortsatte sin rejse til [[Rom]], hvor han skulle stilles for Senatet. Efterfølgende sendte Paulus et brev Titus med anvisninger om, hvorledes han skulle varetage sine pligter blandt kretenserne -– som Paulus ikke havde høje tanker om. St. Titus æres som den første biskop i byen Gortyna på Kreta.

Selvstændighedsperioden (1830-). Grækenland får nu status som selvstændig nation, og stormagterne indsætter den bayerske prins [[Otto af Grækenland|Otto]] som konge i 1832. I 1862 bliver kong Otto fordrevet, og den danske prins Vilhelm indsættes året efter som [[Georg 1. af Grækenland|Georg 1.]]. Kampen mod tyrkerne fortsætter imidlertid, og med hjælp fra bl.a. Ægypten bliver tyrkerne fordrevet. Under [[balkankrigene]] i 1912-13 vinder Grækenland store områder, og Kreta bliver græsk i [[1913]]. Grækenland har nu nogenlunde sin nuværende udstrækning. [[Georg 1. af Grækenland|Georg 1.]] myrdes i 1913 af en sindsforvirret anarkist og afløses af [[Konstantin 1. af Grækenland|Konstantin 1.]]. Under 1. verdenskrig er der uenighed mellem kongen og den græske premierminister [[Venizelos]] -– som stammer fra Kreta -– om hvilke alliancer, Grækenland skal indgå i. Venizelos vinder, og Grækenland tilslutter sig den sejrende side: England, Frankrig, Italien m.fl.

I 1920 besætter Grækenland de græskbeboede egne af Lilleasien -– områderne omkring [[Smyrna]]. I 1922 lider grækerne et svidende nederlag til [[Kemal Atatürk]]s styrker, hvilket resulterer i, at tyrkerne begår [[folkedrab]] på titusindvis af grækere. I 1923 "udveksles" store befolkningsgrupper, idet 1½ mio kristne grækere forlader deres bopæl i Lilleasien og flytter til det græske fastland, mens ½ mio muslimske tyrkere tager rejsen den modsatte vej.

1944-49 er der blodig borgerkrig i Grækenland -– en krig, som Kreta dog ikke er berørt af. Den ender med totalt nederlag for [[kommunist]]erne til den græske højrefløj. Mange kommunister fortrækker til [[Albanien]]. De følgende 20-25 år er præget af uro, skiftende højreregeringer, juntastyre (oberstregime) osv., og i 1967 må kong Konstantin og Anne Marie flygte ud af landet. I 1974 afskaffes monarkiet ved folkeafstemning. I 1981 bliver Grækenland medlem af [[EF]] (EU), og det socialistiske PASOK kommer til magten under [[Andreas Papandreou]].

* [[El Greco]] -– født på Kreta