Forskel mellem versioner af "Kronregalier"

24 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
[[BilledeFil:Danish_Crown_Regalia2.png|thumb|De danske kronregalier]]
'''Kronregalier''' er [[værdighed]]stegn, [[insignier]], som [[konge]]lige personer bruger til at demonstrere [[magt]], enten i [[politik|politisk]] eller [[militær]] form. Deres formål er at fastslå en persons ret til at herske over en bestemt gruppe personer eller et geografisk [[territorium]]. De vigtigste kronregalier er [[krone (hovedbeklædning)|kroner]], [[scepter|sceptre]] og [[rigsæble]]r. Kronregalier kan også omfatte flere slags juveler (hvorfor også begrebet '''kronjuveler''' bruges) og andre genstande.
 
 
 
== Danmark ==
De danske kronjuveler, heriblandt [[Christian 4.]]s krone og [[Christian 5.]]s krone ("enevoldskronen"), dronningekronen, scepteret, rigsæblet og rigssværdet, kongens eksemplar af [[Kongeloven]], effekterne til salvingsceremonien, smykker m.v. er udstillet på [[Rosenborg Slot]] i [[København]], og samlingen bevogtes af [[Den Kongelige Livgarde]]. De danske kronjuveler samt tronstolene og de tre sølvløver indgår i den permanente udstilling. Kroningstæppet udstilles dog normalt kun en gang årligt for at undgå skader fra lyspåvirkningen.
 
Ringen, et opretstående fladt bånd, på [[Christian 5.]]’s krone er firdelt ved to meget store [[safir]]er, en flad <!-- (vurderet til 60000 kr) --> midt for panden og en "tyk safir" <!-- (vurderet til 40000 kr) --> diametralt modsat over nakken, en rubin-spinel <!-- (vurderet til 36000 kr) --> på den ene og en granat <!-- (værdi 4000 kr) --> på den anden side. De fire buede stykker af ringen mellem disse stene er prydet med sløjfe- og volutornamenter med diamanter (taffelstene).
 
Den gamle kongerings spidse gavle er på enevældens krone blevet til otte palmetter, fire større og fire mindre, med diamantbesatte ribber; i den forreste palmette, lodret over den flade safir, sidder en "Diksten" - en svær taffelsten. <!-- (vurderet til 52000 Kr) --> Gavlspidsernes forlængelser danner flade, diamantbesatte bøjler, der mødes over ringens centrum, hvor de samles i en blåt emaljeret, diamantbesat kugle (globe) med et diamantbesat kors på toppen.
 
De anførte værdier er taget fra vurderingen 1858. Hele kronen er anslået til en værdi af 472.000 Kr.
Spiret, scepteret, herskerstaven, tegnet på myndigheden, er af [[guld]] og ender forneden i en langstrakt emaljeret og med diamantbesatte ribber prydet knop og foroven i en emaljeret lilje, i hvis kalk der er anbragt en krone. <!-- (Værdi 60000 Kr) -->
[[Fil:Denmark globus cruciger2.jpg|thumb|Rigsæblet.]]
Rigsæblet betegner det kristne verdensherredømme - æblet er i virkeligheden en [[globe]], verdenskuglen; det er en kugle af guld med et bælte af diamanter, på hvilken står lodret en halvcirkel af diamanter; på dennes top et diamantbesat kors. <!-- (Værdi 20000 Kr) -->
 
Rigssværdet, tegnet på den værnende, straffende og dømmende øvrighed, er mere en kårde end et sværd med diamantprydet hæfte og parerplade. Skeden, hvis dupsko er besat med diamanter, er betrukket med rødt fløjl og bærer på ydersiden landsdelenes våben over hinanden; hvert våben er prydet med en lille diamantbesat guldkrone. <!-- (Værdi 76000) -->
Krone, spir, sværd og æble synes straks efter Christian 5.’s kroning at være blevet bragt til Rosenborg og anbragt i det tårnkammer, hvor de endnu findes. Indtil 1860 lå de i et murskab i væggen med en glasdør for; ved en særlig mekanisme kunne kronen drejes, så den kunde vise sig fra alle sider. 1860 blev de udstillet i en pyramide midt på gulvet, og endelig 1889 flyttedes de ind i et stort jernskab på væggen.
[[Fil:Denmark crown.jpg|thumb|Christian 4.'s krone]]
Til danske kronregalier regnes de gamle regalier, nemlig [[Christian 4.]]’s krone, Christian 3.’s rigssværd og Christian 4.’s ridderslagskårde; den første, en åben ring af guld med syv gavlspidser, prydet med en mangfoldighed af store perler, diamanter og emaljerede figurer, er udført 1595-96 i Odense af [[Didrik Fuiren (guldsmed)|Didrik Fuiren]] med hjælp af en meget dygtig Nürnberg-mester Corvinianus Saur. Christian 3.’s rigssværd med hæfte og skede af guld i drevet og ciseleret arbejde, besat med diamanter, kan måske henføres til kongens dygtige mester, Zibe. - På Christian 4.’s ridderslagssværd er hæftet blåt emaljeret og besat med diamanter.
 
{{-}}
== England ==
De engelske kronjuveler opbevares i [[Tower of London]], [[London]]. Til kronerne hører ''St Edward's crown'', som stammer fra 1600-tallet, og The Imperial State crown, som blev fremstillet i 1937 og som blev brugt da Elizabeth II blev kronet.
 
== Italien ==
=== Sicilien ===
[[Roger 2. af Sicilien]]s kroningskappe er fremstillet af rød [[silke]] med gylde dekorationer, der viser to [[løve]]r angribe to [[kamel]]er. I midtyen af kappe er et [[livstræ]]. Nederst på kanten er en inskription med årstallet 528, dette muslimske årstal svarer til 1133/34, hvilket er efter Roger 2.'s kroning 1130. Kappen blev senere anvendt af de habsburgske kejsere ved kroningsceremonier.<ref>Øystein Hjort, ''Arven fra Byzans'', ISBN 9788789632070978-87-89632-07-0, side 75</ref>
[[Fil:Weltliche Schatzkammer Wienc.jpg|thumb|right|290px|Roger 2.'s kongelige kåbe. Har blandt andet en inskription på [[Arabisk (sprog)|arabisk]], der tidsfæster den til 1133. Motivet er tigre, der angriber kameler. Kåben gik senere i arv til de tysk-romerske kejsere og den er bevaret i det kejserlige skatkammer (''[[Kunsthistorisk Museum Wien|Schatzkammer]]'') på [[Hofburg]] i [[Wien]].]]
{{-}}
 
== Norge ==
[[Fil:Johannes flintoe crown for norwegian prince 1846.jpg|thumb|Den norske kronprins' krone, tegnet af [[Johannes Flintoe]].]]
I [[Norge]] er der ni rigsregalier. De opbevares nu i [[Erkebispegården]] (''Ærkebispegården'') i [[Trondheim]].
{{-}}
 
== Skotland ==
De skotske kronjuveler (engelsk: ''Honours of Scotland''), en krone, en scepter og en sværd, opbevares i [[Edinburgh Castle]], [[Edinburgh]].
{{-}}
[[Ungarns krone|St. Stefanskronen]], er Ungarns kongekrone og regnes i dag som et af [[Ungarn]]s statssymboler, til trods for at landet er en [[republik]]. Kronen er også kendt som den eneste kendte krone i dag, som anses for hellig.
 
[[Karl 1. af Østrig|Karl 4.]] var den sidste som blev [[kroning|kronet]] med denne krone, hvilket fandt sted den [[30. december]] [[1916]]. Kroren blev skjult da [[Den Røde Hær]] indtog Ungarn i 1845. Den blev smuglet til USA og fra 1951 blev kronen opbevaret i [[Fort Knox]], men ført tilbage til Ungarn igen i 1978. Efter [[Murens fald]] i 1989 genindførtes det kongelige rigsvåben med Stefanskronen oven på skjoldet.<ref>Øystein Hjort, ''Arven fra Byzans'', ISBN 9788789632070978-87-89632-07-0, side 72</ref> Siden 2001 har det været muligt at se kronen i det ungarske parlament.
[[Fil:Coat of Arms of Hungary.svg|thumb|Ungarns nationalvåben.]]
 
== Litteratur ==
* Bjarne Steen Jensen, ''Juvelerne i det danske kongehus'', ISBN 87-17-07143-7
* René Brus, ''Crown jewellery and regalia of the world'', ISBN 9789054960904978-90-5496-090-4
 
== Referencer og kilder ==
242.701

redigeringer