Kulturlandskab: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved CocuBot, fjerner ændringer fra 188.228.68.79 (diskussion | bidrag)
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[Fil:Rye field at Råshult.JPG|thumb|310px|Rugmark ved [[Linné]]museet i Råshult - et eksempel på de næsten tabte landskabstyper.]]
'''Kulturlandskaber''' er landskaber, som i større eller mindre grad er påvirket af mennesker. Kulturlandskabet omfatter et vidt spektrum af menneskelige påvirkninger, fra jæger- og samlerkulturers svagt kulturpåvirkede områder, via græsningslandskaber og jordbrugslandskaber til bylandskaber som næsten fuldstændigt er menneskeværk. Områder som er helt upåvirkede af menneskelig aktivitet kan kaldes ''urlandskaber'', men de findes næppe på jorden i dag.
 
Linje 5:
 
== Definition af ''kulturlandskab'' ==
* ''"Et landbrugslandskab, som ganske vist er præget af menneskers intensive udnyttelse, men i dyrkningsformer med små arealenheder, hvor udviklingen er relativt stabil på grund af de mange landskabselementer, og hvor man værner om de naturmæssige forskelligheder i topografien."'' (Briemle 1978)
 
Ordet ''[[Kultur]]'' (i [[dyrkning]]smæssig forstand) forstås her ikke blot som forbedring og pleje af [[jordbund]]en, men snarere som et udtryk for den menneskelige skaben på egnen. Der gælder altså de samme målestokke for formningen af landskabet, som der gælder for bygningsværker og det åndeligt-kulturelle tanke- og sædvanegods. Derfor er det ikke kun plantedækket, der er relevant, men også ethvert synligt tegn på [[bonde|bøndernes]] forbundethed med landskabet. De har gennem dyrkningsform, dyrkningsomfang og dyrkningsintensitet udnyttet det stort set selvstabiliserende, økologiske naturgrundlag.
 
== Definition af ''dyrkningslandskab'' ==
* ''"Et landbrugslandskab, som er præget af en intensiv udnyttelse på store arealer, hvis udvikling bliver holdt i økologisk ligevægt ved kunstige indgreb, og som er præget af ensformighed gennem menneskers udjævnende indgreb og fjernelse af rumopdelende elemeneter."'' (Briemle, 1978)
 
Denne definition forholder sig ikke blot til plantedækket som en [[indikator]] for dyrkningsintensiteten, men også til den afstand, mennesket har lagt til et historisk kulturlandskab fra en tid, hvor den skabende landmand endnu havde et nært forhold til sin jord. Af socialt-økonomiske grunde er det et anliggende for industristaterne at opretholde og pleje disse historiske kulturlandskaber.
Linje 23:
 
== Litteratur ==
* G. Briemle: Flurbereinigung. Bereicherung oder Verarmung der Kulturlandschaft? - Schwäbische Heimat 29. Jg. H. 4: 226-233, 1978.
* Erik Framstad og Ingunn Lid: ''Jordbrukets Kulturlandskab, Forvaltning af miljøverdier'', 1999.