Kølemiddel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m er |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 1:
Et '''kølemiddel''' er et [[fluid]], som bevæger sig rundt i et [[kølekredsløb]], henholdsvis som [[gas]] og [[væske]]. Disse har typisk et navn som eksempelvis R125, hvilket betyder at det består af [[atom]]erne: C<sub>2</sub>H<sub>1</sub>F<sub>5</sub>, ([[kode]]n aflæses således: C
Kølemidlet kan være naturlige [[stoffer]] såsom: [[vand]] ([[brine]]), [[ammoniak]], [[nitrogen]] og lignende, men oftest er det kunstige sammensætninger, typisk bestående af: [[brint]], [[fluor]] og [[kulstof]] de såkaldte HFC-gasser, som er mere eller mindre skadelige for [[miljø]]et og [[Jordens atmosfære|atmosfæren]]. Af den grund er der i [[Danmark]] en regel om, at et [[køleanlæg]] eller en [[varmepumpe]] ikke må indeholde mere end 10 kg kølemiddel pr. kølesystem medmindre det er et naturligt kølemiddel. (Naturlige kølemidler er f.eks. R717 Ammoniak, R290 [[Propan]] eller R744 [[Kuldioxid|CO2]]) Reglen for de 10 kg. er lavet for at mindske forbruget af syntetiske kølemidler (HFC kølemidler), og derfor skal man bruge naturlige kølemidler så snart det er muligt. Det er ikke hensigten at man opsætter flere systemer med 10 kg. HFC kølemidler for at opnå en større kapacitet eller dække flere kølesteder, da bør man i stedet bruge naturlige kølemidler.
Linje 27:
Fra (6) til (7) sker der en underafkøling, hvilket ikke har den store gavnlige virkning, og slet ikke som i det viste eksempel, hvor temperaturen kommer under det ønskede.
Fra (7) til (1) sker der en ekspansion ved hjælp af en ventil, der lader kølemidlet i passende mængde passerede igennem til [[lavtryk]]ssiden. Derved omdannes noget af væsken til gas
== Virkningsgrader ==
Det eneste i processen, der bruger udefrakommende energi, er kompressoren i form af strøm. Hvor meget dette er, kan aflæses ved at finde differencen mellem entalpi-værdierne ved punkterne (3) og (4). Den energi man får ud i form af varme til lokalet, er den tilsvarende difference mellem (4) og (6), som nødvendigvis må blive højere. Virkningsgraden er således: [(4)
En varmepumpe kan som regel også køle om sommeren. Det sker ganske enkelt ved, at man lader kølemidlet bevæge sig den modsatte vej rundt i kredsløbet, via en 4-vejs-ventil, således at fordamperen bliver til en kondensator og omvendt. Det vil sige, set på skitsen herover, vil det stadig gå samme vej rundt. Det hele vil blot rykke højere op, således at hele processen forløber ved højere tryk. Fordamperen er så indendørs og kondensatoren udendørs. Eller for et [[køleskab]] sidder den bagpå og giver varme til [[køkken]]et.
For et køleapparat taler man i stedet om en COP-værdi (coefficient of performance), som beregnes således: [(3)
I praksis vil der være [[trykfald]] i alle rør og i særdeleshed i [[bøjning]]er og [[stigning]]er, så i virkelighedens verden vil linjerne for fordampning (1)-(2) og kondensering (5)-(6) have et lille fald nedefter, hvilket reducerer COP- og EER-værdierne en smule. Et er den teoretiske beregning, men man er nød til at afmåle det, når anlægget er skruet sammen, førend man kan angive det i et [[katalog]].
| |||