242.701
redigeringer
MGA73bot (diskussion | bidrag) m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>) |
|||
Landsbybegrebet er således historisk knyttet til næringsudøvelsen. I nyere tid, hvor landbrugets rolle som næringsvej er svindende og mange gamle landsbyer ikke længere opfylder den oprindelige bestemmelse, har landsbybetegnelsen været taget i anvendelse til at betegne bebyggelser med manglende mulighed for selvforsyning med butikker og tjenesteydelser. Miljøministeriet havde således i 2007 en arbejdsdefinition, hvorefter landsbyer var bebyggelser, der havde mellem 50 og 1.000 indbyggere, eventuelt med en lidt højere øvre grænse<ref>[http://www.regioner.dk/Regional20Udvikling/Landdistrikter/Landdistriktsudvikling/~/media/migration%20folder/upload/filer/regional%20udvikling/landsbyeriyderomr.pdf.ashx Landsbyer i yderområder, side 11]</ref>. I nyere kommuneplanlægning er ordet taget i brug for at betegne en mindre samlet bebyggelse, oftest bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder og beliggende i landzone<ref>[http://www.nyespor.dk/dk/byer_landsbyer_og_landdistriktet/ Byer, landsbyer og landdistriktet<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Ud fra en opfattelse om at sådanne små bebyggelser ikke er ønskelige at opretholde har man undertiden bevidst forsøgt at undgå eller modvirke deres forsyning med tjenesteydelser<ref>Gaardmand, s. 260f</ref>, ja endog anbefalet deres sløjfning<ref>[http://jp.dk/indland/article1797225.ece Læserne: Ryd op i Danmark], [http://jp.dk/indland/article1794715.ece Forsker: Nedlæg 500 landsbyer]</ref>. Et sådant standpunkt vidner imidlertid blot om indgroede fordomme om befolkningssamling som værende i sig selv ønskeligt, men hviler ikke på dybere forståelse for landsbyernes værdier.
Landsbyer trives nøjagtigt så godt som de mennesker der bor i dem. I moderne tid, hvor samfærdselsmidler
:''Et hus generer,''
:''fem huse skæmmer, og''
Over for dette er landsbybebyggelsen, en beskeden samling af huse samlet på steder, hvor det forstyrrer landskabets udnyttelse til agerbrug og/eller husdyrhold mindst muligt et godt alternativ.
Såvel i henseende til sysselsætning som landskabstilpasset bygningskultur, bevaringsmæssige værdier og i andre henseender vil de tidligere landsbyer kunne overleve i Danmark som i andre lande
== Litteratur ==
* [[Aage Aagesen]]: "Befolkningen"; ''Atlas over Danmark'', Bind 2, København 1961.
* [[Arne Gaardmand]]: ''Dansk Byplanlægning 1938-1992'', Arkitektens Forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
* Jan Eivind Myhre: "By-Tettsted-Urbanisering
* [[Erland Porsmose]]: ''Danske landsbyer''; Gyldendal, Gylling 2008; ISBN 978-87-02-01690-1
|