Langebro: Forskelle mellem versioner

Da den nuværende bro blev anlagt var [[Sydhavnen]] tæt besejlet, bl.a. af kulskibe til kulpladserne langs [[Islands Brygge]], samt til [[H.C. Ørstedsværket]]. I takt med at industriaktiviteterne i Sydhavnen er afviklet, er den kommercielle trafik næsten ophørt. I dag åbnes Langebro typisk 3-4 gange om ugen.<ref name="kk" />

 

Den ældste forbindelse fra København til Christianshavn er vores dag Knippelsbro, som blev opført 1618-1620. Denne bro blev omtalt med forskellige navne, bl.a. med navnet ''Langebro''.

 

Den nuværende broforbindelse ''Langebro'' daterer sig til 1690, hvor den første bro bygges på dette sted, mens den første dokumenterede navngivning af denne forbindelse med navnet ''Langebro'' sker endnu senere.

 

For at binde Københavns befæstning sammen med Christianhavns befæstning, lod [[Christian 5]] i 1690 bygge en [[træbro]]. Denne bro var ganske smal, kun beregnet for gående og ridende trafik og begrænset til at blive brugt af militæret. Broen gik fra vores dages Vester Voldgade til Langebrogade og lå således umiddelbart bag voldene.

 

På samme sted, fra Vester Voldgade til Langebrogade blev broen gentagne gange udbygget og udskiftet igennem de kommende 213 år.

 

Den øgede trafikmængde, samt behovet for at kunne føre tog og sporvogne over broen førte i 1903 til etableringen af en [[svingbro]]. Broen blev placeret sydligere end de tidligere træbroer og blev placeret mellem Vester Boulevard (vore dages H.C. Andersens Boulevard) og ''den dækkede gang'' på ydersiden af Christianhavns vold (vore dages Amager Boulevard). I de første år kørte trafikken fortsat af Langebrogade indtil Amager Boulevard blev etableret. Broen havde en statelig overbygning oppe på svingfaget, som i åben position efterlod to sejlrender af 22 meters bredde.

 

I forbindelse med at jernbanetrafikken til Islands Brygge blev indstillet, blev jernbanebroen afmonteret og i dag findes alene de gamle brofagsfundamenter i havnebassinet, hvoraf det vestligste bruges til landgang for vandtaxaen Flyvefisken.

 

 

Den første Langebro betjente alene gående og ridende, men var for smal til hestevogne. Efterfølgende broer tillod først hestevogne at kunne krydse broen og siden blev broen yderligere udvidet, så hestevogne kunne passere hinanden på broen og således samtidigt håndtere trafik i begge retninger.

 

I forbindelse med broen fra 1954 har der ligeledes været trafikårer under broen på både Kalvebod og Islands brygge, således at også nord og sydgående trafik kan komme under hovedfærdselsåren.

 

Den allerførste træbro kunne ikke åbnes og blokerede derfor for skibstrafikken, men kritikken heraf var så stor at der hurtigt blev indført en broåbning som kunne muliggøre gennemsejling.

 

Hvor skibstrafikken i starten af 1900-taller fordrede flere broåbninger hver time, så er trafikken i dag faldet til nogle få broåbninger om ugen.

 

Langebro figurerer i [[C.W. Eckersberg]]s billede fra 1836 [[Langebro med løbende figurer]]. I 1995 udgav [[Gyldendal]] en roman af [[Bjarne Reuter]] med samme titel.

 

* Svend Nielsen med Mogens Lebech og forord af [[Anker Engelund]], ''Bogen om Langebro'', 1954

* Yderligere [http://www.vejogbro.dk/Langebro kilder til Langebro] på [[Danmarks Vej- og Bromuseum]]

* ''Færdselen over Langebro og Knippelsbro, beretning angaaende færdselstællingerne den 8., 9. og 10. september 1938'', Stadsingeniørens Direktorat

{{Commonscat}}