Versionen fra 22. mar. 2012, 00:53 redigér Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits m →‎Lensmændenes rettigheder og forpligtelser: linkfix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 04:17 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 21: De rettigheder, som lensmanden på Kronens vegne udøvede over selveierbønder på Kronens godser kunne meget let give anledning til misbrug og undertrykkelse. Der var dog også vidnesbyrd om gode lensmænd, fx bestyrelsen af de kongelige godser i [[Odsherred]]. Vidnesbyrd om magtmisbrug haves fra den latinske Forordning 1282: ''»Alle Misbrug, der vare indførte mod Provindsens Love og Vedtægter, skulde afskaffes, især Bønderne ikke tvinges til at føre Kongens Victualier ud over Herredets Grændser, ikke til at bygge og istandsætte Møller, gårde og Slotte videre, end fra gammel tid havde været Pligt, ikke til at levere Gæs og Høns o. s. v., mere end efter gammel Sædvane m. m.«'' Lensmanden hæftede personligt for at regnskabet stemmede og var derfor ofte presset til at lægge flere afgifter eller arbejdsbyrder på gårdene for at få sit eget regnskab til at stemme. De lensborge, der var mest eftertragtede at bestyre var -– efter Øresundstoldens indførelse -– [[Kronborg]] og [[Helsingborg]]. Foruden gårde drev lensmanden også møller og fiskedamme, [[Kongens Møller]] ved Bjergsted fx Andre årsager var de faktiske misbrug og undertrykkelser, der til dels var foranledigede ved det ubestemte i Landbolovenes affattelse, t. Ex. den almindelige og ubegrændsede [[hørigheds- og lydighedspligt]], som bønderne var underlagt. Adelens [[birkeret]] samt [[hals- og håndsret]] kunde også jævnlig give anledning til udsugelser, som lensmanden ikke var herre for at gribe ind i. En vigtig årsag til fæstebøndernes slettere kår var sammenlægningen af bøndergods til større gårde, sædegårde, der blev drevet ved de omliggende fæstebønders [[hoveri]]. == Litteratur == '''Johannes Efraim Larsen:''' SAMLEDE SKRIFTER FØRSTE BIND: Yderligere Undersøgelse over Kong Christian II's Love. — Bidrag til de gamle danske Provindsiallovbøgers Histore. — To retshistoriske Anmeldelser. — Retshistoriske Forelæsninger 1853—1855. Gyldendal 1857-61

Lensmand: Forskelle mellem versioner