Madpyramiden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.2+) (Robot tilføjer id:Gizi seimbang
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 1:
[[Fil:FDBs madpyramide 2011.jpg|350px|thumb|right|FDBs madpyramide, 2011-versionen]]'''Madpyramiden''' blev i [[Danmark]] introduceret af [[FDB]] i [[1976]], men inspirationen havde man hentet hos de nordiske naboer. I [[1974]] kradsede krisen i [[Sverige]], og prøvekøkkenchefen i [[Kooperativa Förbundet|KF]], de svenske brugsforeninger, Anna-Britt Agnsäter blev af den svenske regering bedt om at udarbejde en enkel og billig kostplan - som svar opfandt hun madpyramiden, hun havde arbejdet på konceptet i mange år, og havde allerede tilbage i [[1960]] vist en kostpyramide med basismad, men den endelige "matpyramid" lå først klar i 1974. Hos KF's danske pendent, FDB, syntes man om idéen, og udskiftede det svenske [[knækbrød]], og eksotiske fremmede fødeemner som spaghetti, med danske alternativer, og den [[plakat]] der skulle pryde væggene hos læger, sundhedsplejersker, skolekøkkener og tandlæger i mange år fremefter var undfanget.
 
== Opbygning ==
Madpyramiden er inddelt i tre etager, nederste etager indeholder den største mængde fødevarer og af disse skal man spise mest, det er [[kartofler]] og [[grøntsager]], mellemetagen indeholder [[ris]], [[pasta]] og [[frugt]] af hvilke man skal spise mindre, og øverst det man skal spise mindst af såsom [[ost]], [[kød]] og [[olie]]. Alle fødevarerne i madpyramiden er sunde, og det er væsentligt at man spiser varer fra alle grupperne, madpyramiden viser blot hvordan en gennemsnitlig fordeling helst skal se ud over tid.
 
Inddelingen er, ud over de tre etager også lokalt på de enkelte etager - [[fjerkræ]] og [[fisk]] ligger længere nede på øverste etage end rødt [[kød]], hvilket betyder at man fra denne gruppe helst skal spise mere fjerkræ og fisk end rødt kød. Endelig er madpyramiden inddelt horisontalt over de to nederste etager, i grupperne frugt og grønt, hvor grøntsager, og i særdeleshed grove grøntsager helst skal fylde mest. Til den modstående sides stivelsesholdige fødevarer som kartofler, [[brød]], ris, [[gryn]], hvor der skal spises flest kartofler, [[rugbrød]] og [[havregryn]] og mindre [[mysli]] og ris f.eks.
 
== Historisk udvikling ==
Linje 33:
I '''[[1982]]''' kom turen til voksenpyramiden, hvor toppen af pyramiden blev opdateret til at inkludere kødpålæg der var blevet en almindelig del af den danske madpakke, i bunden af pyramiden er brødet blevet en smule grovere. Samme år introduceres for første gang den [[grønland]]ske madpyramide, der ud over at være sat på hovedet indeholdt fødevarer som skibskiks, [[hval]]kød, [[sortbær]] og [[rensdyr]]kød.
 
i '''[[1984]]''' er [[ymer]] blevet erstattet af frugt[[yoghurt]], kødpålægget er forsvundet igen, og lidt småændringer har fundet vej i grøntsagssammensætningen, men den store ændring ser man i de nye fødevarer der har fundet vej til danskernes køkken - [[cornflakes]], pasta og ris er nu kommet til. Senere samme år blev man opmærksom på det uheldige i at anbefale sukkerholdig frugtyoghurt, og plakaten blev ekstraordinært genoptrykt med yoghurt naturel i stedet.
 
i '''[[1985]]''' er rødt kød blevet upopulært som sund kost, og oksebøffen blev erstattet af torskerogn -stadig i pyramidens top, men signalværdien var den samme - spis mere fisk, og mindre rødt kød. Samme år har man haft en plakatkonkurrence i [[Samvirke]], hvor grafikeren [[Søren Thaae]]s pyramidegrafik valgtes som vinder, en ny børneplakat ser dagens lys, denne gang i samarbejde med [[fødevarestyrelsen]], under titlen "Lev bedre hver dag" forsøger man at få børn og unge i folkeskolens 9. og 10.-klasser til at spise sundere.
 
'''[[1987]]''' bliver året hvor man forsøger at provokere. Den traditionelle madpyramide bliver sidestillet en ny pyramide der viser hvor danskerne reelt placerer deres madpenge i en madpyramide med [[slik]], [[øl]], [[vin]], [[kage]]r, [[tobak]], og alverdens andre usunde ting i bunden af pyramiden, mens de sunde ting gemmer sig helt i toppen, som ting der næsten ikke købes.
Linje 41:
I '''[[1988]]''' er slankekure blevet normalen, og madpyramiden bliver relanceret som "Pyramide planen: Verdens bedste slankekur", og pyramidens nederste lag er gjort ganske småt, mens fokus er på mindterste trin, og sådan skulle pyramiden forblive uændret i 20 år.
 
Først i '''[[2008]]''' graver FDB igen madpyramiden frem fra gemmerne, og hvor man tidligere skulle spise alt fra bunden, er budskabet nu at man blot skal spise mest fra bunden, midten af pyramiden er endnu i 2008 den største, men der er samtidig kommet ny fokus på fuldkorn - mere rugbrød, [[spaghetti]]en er blevet til fuldkornspasta, kød og fisk er yderligere reduceret, og fedtstoffet, der tidligere havde haft hjemme i bunden af pyramiden, blev flyttet til toppen.
 
En større ændring finder vi tre år senere, i '''[[2011]]''' hvor grøntsager er flyttet ned til bunden af pyramiden, hvor nu også en kande vand har fundet vej, mens pasta, ris, fuldkornsbrød og mælkeprodukter er flyttet en etage op og suppleret med både [[bulgur]] og [[couscous]], og i tidens ånd er pyramiden nu også en "klimapyramide", hvor det du skal spise mest af, samtidig er det mest klimavenlige. Samtidig har man taget de medier i brug der er kommet til siden, så man i dag kan klikke sig igennem en interaktiv madpyramide på [http://www.madpyramiden.dk madpyramiden.dk].