Mallorca: Forskelle mellem versioner

Efter rigets deling i 395 tilhørte Mallorca og Balearerne i det hele taget det [[Vestromerske rige]], som langsomt forfaldt under presset fra [[germaner]]ne i [[folkevandringstiden]]. Allerede i 426 plyndrede og ødelagde [[vandaler]]ne under deres konge, [[Geiserik]] det mallorkinske Pollentia. I 409 havde vandalerne havde sammen med de ikke-germanske [[alaner]] grundlagt et rige i Sydspanien, det nuværende [[Andalusien]], -– efter at de var blevet presset ud fra deres oprindelige hjemsted ved [[Oder]] og [[Theiss]] af [[goter]]ne, der selv flygtede foran [[hunner]]ne – og efter at de i mellemtiden havde vandret plyndrende gennem [[Gallien]]. I 429 satte en menneskemængde på ca. 80.000 vandaler og alaner over til Nordafrika, og i 439 erobrede de det vestromerske riges kornkammer, provinsen Africa med hovedstaden [[Karthago]]. I Karthagos havn fik vandalerne magten over den romerske flåde, som de brugte til at besætte og udplyndre Rom og til at erobre øerne i det vestlige Middelhav i 455. Derfor tilhørte Mallorca fra 465 vandalerriget, der nu blev ledet fra Karthago.

Længe før badeturismen interesserede de besøgende sig for de talrige mindesmærker, betydningsfulde bygninger, museer, kunstgalerier og Mallorcas litteratur. Dog ikke blot monumenterne og seværdighederne i Palma – domkirken, slottet Bellver, det kongelige palads, Lonja, Grand Hotel, Museo de Mallorca, patricierhuse som Can Vivot, Can Oleza, Casal Solleric og de ca. 20 galerier for moderne kunst -– , men også forsvarstårnene, kirkerne, rådhusene og museerne i de 52 andre byer på Mallorca er med til at opbygge øens arkitektoniske og kunstneriske rigdom.